Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Efter Orlando: Vi kan ikke tolerere intolerancen

Mennesker, der udlever den gennemførte intolerance, og som ønsker at bo i Vesten, har et problem.

Lad os sige det, som det er og uden omsvøb: De muslimske befolkningsgrupper i Vesten har et kæmpe problem med homoseksualitet. Det betyder ikke, at der ikke findes homofobi i andre grupper og samfund, og det betyder heller ikke, at der ikke findes muslimer, der ikke har problemer med homoseksualitet – det gør der – men den moralske afstandtagen til homoseksualitet blandt vestlige muslimer er massiv og adskiller sig markant i forhold til de omkringliggende samfund.

Det er et problem, de muslimske mindretal må løse. Og de må gøre det selv. For det eneste, liberale demokratier ikke kan rumme, er intolerancen. Det er det, filosoffen Karl Popper kaldte tolerancens paradoks, og som han beskrev således: »Tolerancens paradoks er det faktum, at ubegrænset tolerance uvægerligt vil medføre, at tolerancen forsvinder. Hvis vi tilbyder ubegrænset tolerance, også til dem, der er intolerante, og hvis vi ikke er parate til at forsvare et tolerant samfund mod angreb fra den intolerante, så vil de tolerante blive udslettede og tolerancen med dem.«

Mordet på 50 festglade kvinder og mænd i Orlando var det mest voldsomme angreb på homoseksuelle begået i Vesten i nyere tid. Ingen andre end overfaldsmanden bærer skylden for angrebet – det var ham, der valgte at slå ihjel. Hans gerning må dog føre til en debat om den generelle holdning til homoseksualitet i muslimske miljøer, for chikane og overgreb er desværre ikke en sjældenhed, og muslimske homoseksuelle lever en udsat og sårbar tilværelse i miljøer, hvor meget få taler deres sag.

Undersøgelser både i USA og Storbritannien har vist, at ca. halvdelen af de britiske og amerikanske muslimer mener, at homoseksualitet bør gøres ulovligt. Der er ikke tale om undersøgelser af rabiate grupper, men generelle undersøgelser blandt de muslimske mindretal. Tallene for moralsk afstandtagen til homoseksualitet er naturligvis endnu højere og varierer noget fra undersøgelse til undersøgelse.

Liberale demokratier kan ikke og skal ikke diktere deres borgere, hvad de skal tænke og mene. Man behøver ikke kunne lide homoseksualitet for at være et fuldgyldigt medlem af et demokrati. Men man er nødsaget til at acceptere det. For hele forudsætningen for det liberale demokrati, som det har udviklet sig i Vesten, er, at vi accepterer, at andre vælger at leve deres liv anderledes end os. At de træffer andre livsvalg. At de spiser andre ting. Beder til andre guder. Klæder sig anderledes og vælger partner efter andre kriterier, end vi selv gør.

Derfor er intolerancen også ubærlig i et liberalt demokrati, hvor den enkelte skal kunne vælge sin livsbane.

Få imamer har udtalt sig efter massakren i Orlando. Imamen Muhammed Zakaria Khan udtaler dog til BT, at »homoseksualitet er en sygdom«. Denne holdning står han ikke alene med. Det er desværre det almindelige. Det betyder ikke, at alle muslimer mener, at homoseksuelle skal slås ihjel, men det religiøse budskab lever i bedste velgående og kan desværre aflæses direkte i de undersøgelser, der er blevet foretaget i Vesten. Kigger man forbi Facebook-grupper med navne som ”International hyggegruppe” eller ”Vejen til Islam”, kan man læse kommentarer fra brugere, der udtrykker glæde over angrebet i Orlando, eller som mener, at homoseksuelle bør henrettes.

En del muslimer i Vesten vælger en moderne tolkning af teksten, der eksempelvis betyder, at de kan acceptere homoseksualitet. Heldigvis.

Vi har brug for flere, der vil gå foran som gode eksempler. Men udfordringen er der stadig. I Danmark og resten af den vestlige verden lever vi med en samfundskontrakt, der betyder, at vi må tåle hinandens forskelligheder. Det betyder, at mennesker, der udlever den gennemførte intolerance, og som ønsker at bo i Vesten, har et problem. Det er ikke nok at henvise til en religion, en tekst, en livsopfattelse eller en kultur. Forskelligheden og den demokratiske kultur hviler på et minimum af tolerance, og det er den intolerantes opgave at tilpasse sig.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.