Hvem skal eje – og hvem skal leje de danske sommerhuse?

Tak til JP for bred information om sommerhusproblematikken i Erhverv Weekend.

Man kan ikke undre sig over ”ønske om salg”-kommentaren fra Mira Lie Nielsen, boligøkonom i Nykredit, når næsten 70 pct. af bureauernes sommerhusudlejninger går til tyske lejere.

Men er bare 10 pct. af disse lejere seriøst interesseret i at eje et dansk sommerhus, antagelig hovedsageligt på Jyllands vestkyst, vil det uvægerligt give uønskede konsekvenser.

Mest iøjefaldende bliver nok priser, som gør det umuligt for de allerfleste danskere at anskaffe et sommerhus der (og udleje det en del af året) – og positiv effekt på bundlinjen hos Nykredit/Nybolig, forstås.

I den forbindelse er det relevant at spekulere på, hvad danske lejere af sommerhuse vil sætte i stedet, hvis adgangen til leje af danske sommerhuse vil falde væsentligt i flere dele af landet, og sommerhuspriserne generelt stiger.

For så vil det også blive dyrere at leje et sommerhus.

Vil danskerne i stedet tage på charter- eller storbyferie i udlandet, slæber de penge ud af landet til skade for det danske samfund – og de tyske sommerhusejere vil i langt højere grad end i dag slæbe deres i Tyskland indkøbte daglig- og andre varer med til sommerhusområderne og dermed seriøst udhule eksistensgrundlaget for de små og mindre forretninger, som hvert år klamrer sig til at servicere lokalområderne hele året og derved bevare liv i yderområderne.

Måske skal det gøres nemmere for danske pensionister at helårsbebo deres sommerhus, men det er et voldsomt spring fra ejerskab i otte år og, som foreslået, i bare ét år.

Mon ikke en anden model, fx fem år, er mere realistisk.

På den måde kunne man måske helt undgå bøvl med ”sommerhusprotokollen” og samtidig imødekomme pensionisternes ønske.