EU er blevet for meget

Jeg har altid været tilhænger af europæisk fællesskab og af EU. Men nu er det blevet for meget.

Lad mig blot nævne to eksempler:

For det første børnechecken. Hvis man i et EU-land ønsker at støtte børnefamilier, er det da en national sag. Pengene skal gives af det land, som børnene befinder sig i.

Hvad ellers? Det har da ingen betydning, om far arbejder i et andet land og betaler skat der.

For det andet uddannelsesstøtte. I Danmark har vi fri adgang til undervisning på universiteter og andre læreanstalter. Det skal andre EU-borgere naturligvis også have fri adgang til, på samme måde som vore studerende kan uddanne sig i andre EU-lande. Det er et fremragende princip.

Men betalingen for ophold, mad og klæder under opholdet må da påhvile den enkelte studerende selv eller eventuelt hans hjemland. Danmark skal da ikke give uddannelsesstøtte til studerende fra andre EU-lande.

Det er der nogle, der synes, er uretfærdigt, og at det strider mod hele tanken med EU.

Det er her, det går galt. For hvis man skal rette op på forskellighederne mellem de enkelte EU-lande i disse spørgsmål, vil unionsfolk og EU-Kommissionen foreslå, at satserne harmoniseres, så de bliver ens i alle lande.

Det undergraver det enkelte lands selvbestemmelse og åbner for et misbrug og en skævvridning af alle systemer.

Jeg tror, det er en af hovedsagerne til den gryende EUskepsis, og derfor bør ansvarlige danske politikere på alle planer råbe vagt i gevær og forsøge at overbevise vore partnerlande om, at vi er inde på en helt gal kurs.

Er det ikke, hvad vi kan lære før et eventuelt brexit? Hvis ikke før, så snarest efter. For ellers er EU på vej mod opløsning, og det vil ikke være til gavn for nogen.