Med lov skal man – vist nok – land bygge

Da den nye knivlov var under udarbejdelse, skortede det ikke på lovord om projektet; i hvert fald var justitsminister Søren Pind begejstret. Men det var jo også hans idé.

Så kom loven, og jeg blev meget i tvivl om, hvorvidt jeg nu var blevet lovovertræder. Det er nemlig ikke muligt at se, om det er lovligt at have en lommekniv i tasken, når man bevæger sig rundt i København. Mange af os bruger lommeknive af den enkleste schweizer-model til f.eks. at skære æbler i mundrette stykker. Og frugt er jo så sundt.

For at være sikker på ikke at overtræde loven, skrev jeg til Justitsministeriet via dets hjemmeside og nu – næsten to måneder senere – har jeg fået et overraskende svar. I ministeriet mener man nemlig, at henvendelsen bedst egner sig til telefonisk besvarelse, og foreslår, at jeg sender mit telefonnummer til dem.

Det er et enkelt spørgsmål, og det burde kunne afføde et enkelt svar. Men det er landets fremmeste jurister altså ikke i stand til at skrive på et A4-ark, og da jeg ikke har mulighed for at optage samtalen, må jeg leve med ikke at vide, om jeg holder loven.