Grænsegængere kan være en fordel for os
Debat: Det danske samfund indkasserer også skatteindtægter fra udlændinge uden at give så meget til gengæld.
Den britiske folkeafstemning vil nu starte den hjemlige debat om velfærdsturisme.
Der er brug for at gøre opmærksom på det skattetekniske begreb ”grænsegængere”. Det betyder EU-borgere med bopæl i et EU-land, som går på arbejde i et andet EU-land og her i en periode tjener 75 pct. af deres indkomst i det land, hvor de går på arbejde, f.eks. Danmark, og derfor betaler dansk kildeskat.
Kildeskatten fungerer jo ved, at arbejdsgiveren forlods trækker skatten fra ens løn, udbetaler resten til lønmodtageren og sender den fratrukne skat ind til de danske skattemyndigheder. Grænsegængeren betaler skat til det land, arbejdspladsen ligger i.
En indtægt for samfundet
Alene arbejdspladserne i Aabenraa beskæftiger ca. 3.500 personer med bopæl syd for grænsen. Her indkasserer det danske samfund skatteindtægter uden at skulle levere ret meget til gengæld. Disse grænsegængere sender ikke deres børn i danske skoler eller institutioner eller låner bøger på danske biblioteker.
De har bare betalt til, at vi andre kan gøre det.
Nu kom debatten og forargelsen til at dreje sig om den polske arbejder, der har arbejdet i Danmark i en periode, og som tilbage i Polen modtog en børnecheck, hvis størrelse var ude af proportion med prisniveauet der, hvor pengene skulle bruges. Det kunne der være grund til at se på. Men det havde været rart at vide, hvor mange personer det drejede sig om, eller hvor store/små beløb.
Denne polske arbejder har også betalt dansk kildeskat. Og han har oplevet et personskattetryk og en marginalbeskatning på et niveau, han aldrig udsættes for i sit hjemland. Han har hermed betalt til danske offentlige ydelser, som han kun i begrænset grad vil komme til at nyde godt af.
Selvom den omtalte børnecheck måske var lidt rigelig, har der ikke været tale om en dårlig forretning for Danmark.
Skævheder vil opstå
Etablerer man fri bevægelighed af arbejdskraft mellem lande, der er økonomisk forskelligt skruet sammen, opstår der skævheder, der kan gå til hvilken side hver anden gang.
For det enkelte land kan der være både positive og negative elementer.
Men medierne beskæftiger sig udelukkende med de negative elementer – forargelse er altid godt, ikke mindst når det gælder EU.
Derfor er mange danskeres opfattelse af disse problematikker blevet forvrænget af sensationsjournalistik og letkøbt forargelse. Vore ”public service”-kanaler har her ikke gjort den store forskel.