Myten om den nedbrændte ambassade
I JP 12/6 skriver Jette Elbæk Maressa i en bisætning til en i øvrigt glimrende analyse af forholdene omkring Storbritanniens mulige farvel til EU om det, der foregik i Damaskus i Syrien 4/2 2006.
I JP 12/6 skriver Jette Elbæk Maressa i en bisætning til en i øvrigt glimrende analyse af forholdene omkring Storbritanniens mulige farvel til EU om det, der foregik i Damaskus i Syrien 4/2 2006.
Det hedder sig i den myte, som viderebringes, at den danske ambassade i Syrien blev brændt ned.
Det var også den beskrivelse, som danske medier bragte i 2006, men det er en overdrivelse. Der blev sat ild til nogle papkasser i kælderen til den bygning, hvor såvel den danske som den svenske og chilenske ambassade havde til huse.
I en billedkommentar i Berlingske fra 5/2 hedder det, at »ophidsede demonstranter smadrede ambassaden, inden de satte ild til bygningen«. Ambassadebygningen er en særdeles solid betonbygning, som ikke kan smadres af nok så mange demonstranter.
Ambassaden var delt op i en offentligt tilgængelig del og et sikret område. Ambassadens vagter havde held til at trække sig tilbage til det sikrede område, som de fik spærret af.
Demonstranterne kunne ikke komme ind, så de nøjedes med at hærge nogle kontorlokaler, inden de forlod stedet. Den danske ambassade brændte altså ikke – den fik sodskader fra branden i stueetagen, og noget af inventaret blev ødelagt. Skaderne blev efterfølgende anslået til cirka 500.000 kr.