Homofobien og folkekirken

Folkekirken siges at være lige så intolerant over for homoseksuelle som islam. Ja, sådan er det vist desværre.

Jeg færdes ikke i homoseksuelle miljøer, hvad jeg ved af. Men jeg færdes i det danske samfund. Her findes der åbenlyst en lang række personer, der tæller andet end heteroseksuelle, som jeg selv. Derfor gælder det for os alle – i et demokratisk samfund – at vi viser respekt og tolerance over for enhver, der ikke lige netop er som os. Eller sagt mere præcist, som vi er flest.

Det påstås, at det danske kristne samfund er intolerant over for de homoseksuelle. Hvis det er rigtigt, skal vi omgående have en anden tilgang til de homoseksuelle. Vi må vise forståelse for, at naturen har opført sig forskelligt fra menneske til menneske. Ingen er fuldkommen, således heller ikke den natur, som har skabt os.

Derfor må vi i vores lille land forny vores generelle tilgang til homoseksualitet.

Vi kan jo begynde i folkekirken. For eksempel kunne vi få alle præster til at rette ind. Vil de ikke makke ret, så er det ud af embedet.

For få år siden var præsten i Løsning ude i et ærinde om, at han ikke ville vie homoseksuelle. Pastoren truede ligefrem med at træde ud af embedet, hvis denne ”byrde” blev ham pålagt. Det blev, så vidt jeg er orienteret, ikke til noget.

Men hvor står sjælesørgeren i dag? Er han blevet mere tolerant, eller skal han have endnu et spark over skinnebenet for at forstå, at folkekirken er for alle, der vil?

Det kunne være nyttigt at få klarhed over, om selvsamme pastor og hans ”menighedsrødder” har fundet deres pladser i vores moderne samfund. Naturen er heldigvis større end de ord, der falder ned fra prædikestolen og fra et åndsforstokket menighedsråd.

Jeg har en livsfilosofi. Den byder mig at kæmpe mod, hvad jeg føler sært. Det være hermed gjort.