Hvor bliver indsatsen mod hadforbrydelser af?
Vi ved, at det foregår. Vi ved også, at politiet kun registrerer en lille del af tilfældene. Alligevel er landets politiske ledelse påfaldende fåmælt, når det kommer til at bekæmpe hadforbrydelser. Hadforbrydelser dækker over alle forbrydelser, der er motiveret af fordomme om og had mod f.eks. offerets religion, etnicitet eller seksuelle orientering.
I januar kom en længe ventet undersøgelse fra Integrationsministeriet, som indikerer, at omfanget af hadforbrydelser er større end hidtil antaget. Undersøgelsen, der er den første af sin art i Danmark, viste at knap tre pct. af danske borgere har oplevet at blive udsat for en hadforbrydelse inden for et år. Det er et markant højere tal, end politiets tal giver indtryk af.
Det burde nu være klart for enhver, at der sker langt flere hadforbrydelser i Danmark, end vi kan være bekendt, og derfor skulle man tro, at de folkevalgte politikere stod i kø for at finde løsninger på problemet.
Det burde nu være klart for enhver, at der sker langt flere hadforbrydelser i Danmark, end vi kan være bekendt.
Men regeringen er ikke kommet med et eneste konkret tiltag, siden Integrationsministeriet offentliggjorde sin undersøgelse i januar. I stedet har integrationsminister Inger Støjberg i et svar til Enhedslistens Pernille Skipper i april gjort det klart, at regeringen endnu ikke har taget stilling til, om den ønsker at udarbejde en handlingsplan til bekæmpelse af hadforbrydelser. Noget, vi ved, at Institut for Menneskerettigheder ellers har anbefalet gennem flere år.
Men hvad vil regeringen så gøre ved problemet? Rigspolitiet har igangsat en ny monitoreringsordning. Det bliver spændende at se, om den nye ordning vil give et mere retvisende billede af omfanget, og om det kan være med til at styrke politiets indsats på området.
Men hvis vi for alvor skal bekæmpe hadforbrydelser, er der brug for en langt bredere og forebyggende indsats. Det er en udfordring, der går på tværs af ministerierne, og hvis en indsats for alvor skal gøre en forskel, skal den finde sted både i skolerne, på uddannelsesinstitutionerne, på arbejdsmarkedet og på det sociale område. Derfor er der brug for en handlingsplan for bekæmpelse af hadforbrydelser.