Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Whistleblowers er vigtige målvogtere

Hvis man som embedsmand siger fra og udadtil råber op om uforsvarlige forhold eller ulovlige processer internt i systemet, er en af vejene frem at gå ind i rollen som whistleblower.

I foråret har Justitsministeren tænkt tanker om whistleblowing. Med afsæt i en diger betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowing har det grundlæggende spørgsmål været, om der skal gøres noget for at styrke muligheden for whistleblowing og for at råbe op, når der er brug for det, eller ej. Ministeren har valgt det sidste og sidder på hænderne.

Der er ikke efter Justitsministeriets opfattelse behov for at skrue på de håndtag, som betyder noget. Selv om det ikke er overraskende, at et regeringsparti uanset politisk farve ikke er glødende tilhænger af whistleblowing, er det efter min opfattelse alligevel et problem. Der er brug for whistleblowing som sidste udvej. En af den moderne embedsmands mange arbejdsopgaver er at fungere som garant for faglighed og saglighed på de travle kontorer i stat og kommune.

Mange dilemmaer

Der skal hives i den modsatte retning, hvis man fra ledelsens side eller politisk side er parat til at gå så vidt som til at gennemtrumfe et resultat, som ikke kan rummes inden for faglighedens og saglighedens ofte ret elastiske grænser. Hvis man som embedsmand siger fra og udadtil råber op om uforsvarlige forhold eller ulovlige processer internt i systemet, er en af vejene frem at gå ind i rollen som whistleblower. Det er dog en svær rolle at spille med mange dilemmaer, og man skal tænke sig godt om som whistleblower.

Vigtige målvogtere

Der er mange sager, der viser, hvor svagt whistleblowere står som målvogtere. Her kan vi tænke tilbage på f.eks. Eritrea-sagen, hvor to ansatte i Udlændingestyrelsen offentligt valgte at kritisere en fact finding-mission til Eritrea. Efter de to ansattes opfattelse var missionen udtryk for bestilt arbejde, og rejsen til Eritrea var forhåndsbestemt til at munde ud i en embedsmandsrapport, som flugtede godt med et bredt politisk ønske i Folketinget om asylretlig opstramning. Man kunne have sparet rejseudgifterne.

I Udlændingestyrelsens ledelses øjne var der omvendt intet usædvanligt i forløbet. De to ansatte er nu væk fra deres stillinger, og der er lagt låg på sagen. Sagen har næppe øget lysten til at agere whistleblower.

Der er for mig at se fortsat grund til at overveje et styrket ansættelsesretligt værn. Som medlem af Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger har jeg sammen med andre været med til at bore i juraen, og det er der som sagt i 2015 kommet en udvalgsbetænkning i murstensformat ud af. Fra betænkningens buket af anbefalinger er der efter min opfattelse grund til at arbejde videre med især forslagene om at skrue på de ansættelsesretlige håndtag i form af bl.a. øget lovmæssig beskyttelse mod afskedigelse og en stærkere bevismæssig beskyttelse af whistleblowere mod afskedigelse. Hvis tavshedskulturen inden for det offentlige skal vendes, skal der ske noget.

Grund til at overveje lovgivning

Der er generelt grund til at overveje lovgivning. Det har Folketingets Ombudsmand i det varme forår også været inde på. I denne avis har ombudsmanden udtalt, at offentligt ansattes ytringsfrihed er »et uløst problem«, og det er ikke hverdagskost med en så klar melding. Baggrunden er, at ombudsmanden bliver ved at med at få sager, hvor det er gået galt.

Der er fremadrettet mange veje at gå. Information om regler og jura er et skridt på vejen, men det er ikke nok. Man skal f.eks. ikke undervurdere symbolværdien af en mulig lov, der bekræfter eksistensen af ytringsfrihed og whistleblowing. Den vil give mere fast grund under fødderne. Hvis politiseringen griber om sig, kan både ytringsfrihed generelt og whistleblowing få øget betydning som nødvendige modtræk. Der er grund til at arbejde nuanceret videre med de uløste problemer og ikke sidde på hænderne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.