Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Der er intet alternativ

På bestemte områder i samfundet lader det til, at vores livsførelse ikke er til diskussion. Især i de børnefamilier i samfundet som deler værdier med Venstre, DF og Socialdemokraterne. I de store samfundsspørgsmål og i deres nære liv bruger de undskyldningen ”there is no alternative”. Her er tre eksempler:

Det oplagte første eksempel er tilgangen til indvandrere. Selvom vi i nærmiljøet ofte har en human tilgang til personer på flugt, så støtter vi alligevel en inhuman politik. Det er selvfølgelig skræmmende, hvis den lokale sportsklub eller skole bliver invaderet af terrorister, men i virkeligheden er det nærmere skræmte familier på flugt fra krig, som skal indgå i fællesskabet. Frygten for, at trygheden på villavejen forsvinder, er nok til at støtte en politik på kant med de internationale konventioner.

Mange i dette segment bliver stolte, når København og Aarhus bliver kåret i diverse medier for deres kulturelle mangfoldighed og kreative miljøer. Alligevel vælger den typiske børnefamilie et ligegyldigt all inclusive-tilbud i Tyrkiet, når rejsen skal bestilles. Begrundelsen er, at det gør alle andre, og det er let. Det er ikke måden at fremme en rig kultur eller give sine børn et globalt udsyn.

Der er en stor andel, som er ansatte i det offentlige, hvor NPM (New Public Management) bliver udråbt som skyld i alverdens dårligdom. Arbejdet går op i målstyring og registrering. Endvidere er borgerne blevet kritiske forbrugere, der klager og stiller urimelige krav til personalet. Men hvordan agerer vi selv, når det fx kommer til vores børns skolegang?

Pludselig bliver mor og far dem, der kræver handlingsplaner, individuelle samtaler og fritvalgsordninger. De bliver de kritiske forbrugere. Derfor passer Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkepartis politik glimrende ind uden kontekst. Et måleregime, der betyder, at såvel mor og far som børn går ned med psykiske lidelser. De tre punkter er naturligvis sat på spidsen, men jeg vil gerne efterlyse en større drøftelse om vores livsførelse. Der er andre måder at leve på.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.