Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Naturdebatten i Danmark – tanker fra virkeligheden og folkemødet

Debatten om dansk natur er kørt helt af sporet. Der er opstået nogle dogmer, som fremføres af stærke, medievante frontfigurer, der prøver at bilde befolkningen ind, at ”den er helt galt fat”, og tiden er inde til ideologisk krisførelse.

Artiklens øverste billede
Kan en kornmark være natur? Diskussionen om det er for tiden meget heftig. Arkivfoto: Carsten Ingemann

I slutningen af april sagde Esben Lunde Larsen i et interview, at en kornmark også var natur for ham. Det affødte en strøm af antipati-tilkendegivelser fra politiske modstandere, og han blev hængt ud på de sociale medier. Jeg fik selv et par henvendelser fra mit eget netværk, der hånede ministeren for den udtalelse.

Det er helt legalt at have en anden naturopfattelse end vores minister, men jeg er sikker på, at tidligere landbrugsministre som Bjørn Westh eller Britta Schall Holberg i 1980’erne aldrig ville være udsat for sådan en hetz, hvis de havde sagt noget positivt om en kornmark.

”Holder du ikke af naturen?”

Eksemplet er et tegn på, at debatten om dansk natur er kørt helt af sporet. Der er opstået nogle dogmer, som fremføres af stærke, medievante frontfigurer, der prøver at bilde befolkningen ind, at ”den er helt galt fat”, og tiden er inde til ideologisk krigsførelse.

Det er blevet legalt at tillægge folk de mest ondsindede og ubegavede hensigter. Det skal vi væk fra. Vi skal have folk op af skyttegravene, så vi kan tale sammen.

Jeg deltog for nylig i to paneldiskussioner på naturfolkemødet i Hirtshals. Det var interessant – men også en øjenåbner. Det står mere og mere klart for mig, at der kun findes én rigtig naturopfattelse – og falder man uden for den, så er man pirat med onde hensigter. Tidens ord er biodiversitet, og ve den arme stakkel, der ikke aktivt og i alle tilfælde kaster sig ind i kampen for biodiversiteten.

Han eller hun må bringes til skafottet og stå for den allestedsnærværende folke-anklage: ”Holder du ikke af naturen?”.

En hindring for løsninger

Det er rigtig ærgerligt. For det skaber splid, at alt bliver gjort til ideologi, så snart antydning af natur er involveret. Det er en hindring for løsninger på praktiske udfordringer herude i kommunerne. Og helt ærligt – de her mennesker, der bag skrivebordene elsker og taler om den vilde og utæmmede natur; ved de egentlig, hvad de snakker om?

Jeg tror det næppe. Måske er det en romantisk forestilling, for vild og utæmmet natur i et frodigt land som Danmark bliver utilgængelig og ufremkommelig. Hvis vi overgiver os til den religion, kan vi vinke farvel til naturtyper som skovbryn, levende hegn, heden, å-brinker, de gamle tørvemoser og meget andet, som danskerne har sat deres præg på i mange år, og som nydes af alle os, som bor og virker her i naturen.

Det fælles danske naturbillede

Dogmehæren indikerer, at store dele af befolkningen – særligt landmænd – er direkte ligeglade med naturen, og hvis de får deres vilje, er det farvel til drikkevandet samt mange dyre- og plantearter. Men de her ondsindede mennesker findes ikke, og vores minister er ikke miljøets fjende, fordi han kan lide en kornmark. Det er jo absurd.

Men det er blevet legalt at tillægge folk de mest ondsindede og ubegavede hensigter. Det skal vi væk fra. Vi skal have folk op af skyttegravene, så vi kan tale sammen.

Der er en natur derude allerede. Den er dansk, og den er formet i samspil med danskerne gennem tusinde år, siden vi tillavede det første hoved til flinteøksen. Den skal vi dyrke, pleje og værne om, ligesom 99 pct. af os naturligvis bakker op om.

Nej til ideologisk kampplads

Lad nu være med at gøre natur til en ideologisk kampplads, hvor de gode tappert bekæmper de onde. Lad naturdebatten være præget af dialog og løsninger – så vinder vi alle og undgår alt det ulidelige tidsspilde, der går med denne uklædelige debatform.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.