Ikke pligt, men ret
Kære Jannie Bøgh – ang. dit læserbrev 7/6: Nej, det er ikke en borgerpligt at stemme til valgene. Vi har til gengæld stemmeret, hvilket giver os mulighed for/ret til at undlade at stemme, hvis vi ikke synes om synspunkter/partiprogrammer fra nogen af de opstillede personer eller partier. Det er overordentlig godt. Tænk blot på et land som fx Albanien før i tiden. Og der er flere andre skræmmeeksempler på, hvad stemmepligt kan medføre. Du er desværre ikke den eneste, der har misforstået det (eller var det en smutter?). Men det skal tilføjes, at man ifølge min opfattelse fraskriver sig brokkeretten, hvis man ikke benytter sig af sin stemmeret.