Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Undskyld, jeg har bare en dårlig dag. Gå væk, diagnose-Danmark

Ugens udvalgte: Flere og flere danskere får en diagnose og et glas piller i hånden, når humøret halter. Men du kan godt have en dårlig dag eller 10 i træk, uden at du nødvendigvis er psykisk syg.

Artiklens øverste billede
»Kan det virkelig passe, at vi danskere (som paradoksalt nok kaldes klodens lykkeligste folkefærd år efter år) er så psykisk syge, at en stor procentdel af os skal tage antidepressiv medicin eller andre former for psykofarmaka for at kunne fungere i hverdagen?« spørger Anne Kildegaard Hansen. Foto: Joachim Ladefoged

For præcis tre år siden satte foråret ind for alvor, mens jeg lå i en hospitalsseng i Risskov og så tulipantræerne springe ud i gården lige uden for mit vindue. Solen skinnede, og jeg kunne se Aarhus Bugt ude i horisonten, men jeg turde ikke gå udenfor, fordi jeg var bange for alt og alle omkring mig.

Jeg var indlagt, fordi jeg var syg. Psykisk syg. Og fysisk føltes det også, som om min krop skreg af smerte på alle mulige mærkelige måder – i hvert fald på måder, som jeg aldrig havde oplevet før. Jeg havde fået en stressudløst psykose, og pludselig var min virkelighed en helt anden end den, jeg kendte og navigerede hjemmevant i hver dag.

Der er mange måder at være psykisk sårbar på. Vi er alle sammen indrettet med kroppe og hoveder, som har deres svagheder, men vi har heldigvis et utroligt stærkt forsvarsværk, som hver dag sorterer i indtryk og udfordringer, og som tager kampen op, når det er nødvendigt. Ofte uden at vi opdager, at der er en slagmark inden i os.

Ikke sygdom at have det svært

Vi har vores svage punkter alle sammen, og når vi oplever, at livet er lidt svært, kan vi tackle det på et utal af måder. Hvis vi går til lægen eller til en psykolog, kan vi måske få en forklaring, og nogle får også en diagnose og en recept på medicin, der skal hjælpe dem til at få det godt igen.

Men »det er ikke en sygdom at have det svært.« Det er ikke bare min mening, men et citat, som stammer fra psykologiprofessor Svend Brinkmann. Udover at han er en pæn videnskabsmand, er han også interessant, fordi han stiller spørgsmålstegn ved vores samfunds måde at tackle psykiske udfordringer på, og jeg tilslutter mig hans undren.

For kan det virkelig passe, at vi danskere (som paradoksalt nok kaldes klodens lykkeligste folkefærd år efter år) er så psykisk syge, at en stor procentdel af os skal tage antidepressiv medicin eller andre former for psykofarmaka for at kunne fungere i hverdagen?

Forvirret og stresset

Det er helt naturligt at opleve timer, dage eller uger, hvor man er ked af det, træt af tilværelsen, forvirret, stresset eller bare lidt ligeglad med alting. Der kan være mange årsager: kærestesorger, dødsfald, præstationsangst, modgang i faglige eller sociale sammenhænge eller lignende.

Men man kan sagtens have problemer eller afvige fra normen uden at have en psykisk sygdom, som Svend Brinkmann har sagt til Politiken, og det, synes jeg, er en væsentlig pointe. Problemet er ikke selve systemet og de kasser, vi med fordel kan sætte hinanden ind i – måske bare midlertidigt. Det gør det lettere for os alle sammen at snakke om, hvad vi kan gøre for at hjælpe hinanden.

»Du har vist en depression«

Problemet er derimod, at vi lige nu er ved at skævvride vores sundhedssystem og måske også vores måde at forholde os til hinanden på.

Der mangler sengepladser og ressourcer i den tunge ende af psykiatrien, hvor patienterne er alvorligt syge, og hvor der ingen tvivl hersker om, at de har en sygdom og har brug for hjælp og medicin.

Men i den anden ende overbehandler vi almindelige livsproblemer, fordi det er blevet så let at sige: »Du har vist en depression.« Og kommer du først ind i en kasse, bygger du måske hele din identitet op omkring den.

Vi risikerer at blive mere sårbare, når vi taler så meget om sygdomme. Lad os hellere tale om – og undersøge – hvad vi hver især kan gøre for at have det godt. Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få det bedre, når det halter med humøret? Hvordan kan vi indrette vores samfund, vores skolesystem og vores arbejdspladser mest hensigtsmæssigt?

Jeg er selv blevet bedre til at mærke efter, hvornår jeg skal have ja-hatten på, og hvornår jeg hellere skal trække mig, fordi der faktisk er en lille kampsituation inden i mig, som lige skal afvikles, inden jeg kan præstere igen – fagligt, socialt eller whatever.

Den bedste udgave af dig selv

Det er fast arbejde at give sig i kast med selvudviklingsprojekter, men det her lille skriv er én måde at fortælle mig selv og andre, at der altså ikke nødvendigvis skal sættes lighedstegn mellem sygdom og svære situationer.

Man kan gøre meget med en fornuftig livsstil og et mindset, der kan tilpasse sig opture og nedture. Og så er det også godt at omgive sig med gode mennesker – familie, venner, klassekammerater, holdkammerater, kollegaer og andre med et par arme, der kan kramme, eller et smil, der kan smitte.

Hvad kan du gøre for at være den bedste udgave af dig selv?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.