Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Udsatte svigtes unødigt

Inden for psykiatrien har vi de senere år set alt for mange voldelige og tragiske hændelser, hvor både ansatte og borgere har været ofre. Det skyldes en dybt foruroligende udvikling, hvor et af problemfelterne er, at der i kommunerne ikke er tilstrækkelige ressourcer til at følge op på den ordinerede pleje og behandling, når mennesker med psykiatriske sygdomme udskrives fra behandlingspsykiatrien på hospitalerne.

Disse sårbare mennesker risikerer i værste fald stort set at blive overladt til sig selv. Og selvom enkelte har kræfter til at råbe vagt i gevær, kan de blive udsat for afvisning med risiko for fatale følger.

Gennem flere år har besparelser på socialområdet i kommunerne været en realitet, hvilket bl.a. har ramt mennesker med psykiatriske sygdomme. Dette harmonerer dårligt med den sundhedsfaglige udvikling, hvor borgere ofte har korte forløb i behandlingspsykiatrien på hospitalerne – og længere forløb i kommunerne.

Samtidig er et ofte anvendt parameter i socialpolitikken: ”Livet er dit” – underforstået – ”du har selv ansvar for, hvordan det går dig i livet”. En sådan tilgang kan måske fungere over for samfundets ressourcestærke. Men det er fristende at spørge: Hvor blev solidariteten af som det vel vigtigste fundament i vores velfærdssamfund? Over for de sårbare og svageste bliver et ”Livet er dit” meget nemt til et ”Pas dig selv”.

Et andet påtrængende spørgsmål er, hvordan vi løser udfordringen i forhold til at skabe sammenhængende forløb for mennesker med psykiatriske sygdomme? Og hvad med den samlede psykiatris placering i fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen?

For os at se i Dansk Sygeplejeråd må der sættes ind både i forhold til strukturelle løsninger, i forhold til ressourcer og i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere.

I de enkelte kommuner er ansvaret for opfølgende behandling af mennesker med psykiatriske sygdomme enten placeret under socialpsykiatrien eller i området for ældreomsorg. Der er i et landspolitisk perspektiv således på nuværende tidspunkt ingen sammenhængende løsninger i forhold til at varetage eller udvikle det psykiatriske område i kommunerne.

I stedet for den nuværende situation, hvor der kan være mere end 10 personer omkring den udsatte, der støtter op, men hvor koordinering halter og ikke er sat i system, må vi gøre op med silotænkning og organisering. Vi må i stedet satse på, at social- og sundhedsområdet bliver langt mere samarbejdende, hvis vi reelt skal løfte området til på faglig kvalificeret vis at tage hånd om disse sårbare mennesker.

Det forudsætter selvfølgelig også, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til de fagprofessionelle, der har kompetencerne inden for området. En vej frem kunne være at uddanne og ansætte flere specialuddannede psykiatriske sygeplejersker, fordi denne faggruppe ikke alene har kompetencerne i forhold til at følge op på den udstukne pleje og behandling, men netop også kan sikre overblik og sammenhæng i den enkeltes forløb.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.