”Politi og røvere”

Uffe Elbæk var rystet efter sit møde med Clement Kjersgaard 29/5 på DR2. Alternativets formand var utilfreds med journalistens spørgsmål. Dagen efter skrev justitsminister Søren Pind i en Facebook-opdatering, at han ikke længere vil lege ”politi og røvere”, så længe Clement vil være politi, og politikeren røveren.

Lad os lege, at journalisten er lovens håndhæver, som overvåger politikeren på Christiansborg. Journalisten efterforsker sager, undersøger og udspørger mistænkte og lægger dem i håndjern, hvis de begår juridiske eller moralske ulovligheder.

Derfor må magthaverne overholde de uskrevne love, en folkevalgt er underlagt over for borgeren – at svare på journalistens spørgsmål og lade sig interviewe, så journalisten kan stille sine spørgsmål. Dermed bidrager politikeren til den offentlige samtale, imens borgeren bliver oplyst.

Går journalisten over stregen, skal borgerne nok passe deres job som dømmende myndighed i demokratiet. Hvis seerne får nok af den stædige journalist og sympati med den forsvarsløse minister i den varme stol, bliver den demagogiske presse udelukket helt af sig selv, når seertallet falder.

Når justitsministeren vælger at affeje enkelte journalister og publicere det på Facebook, må det være med et ønske om, at kollegaerne på Borgen sammen vil skrive under på, hvem der må spørge om hvad.

Både Søren Pind og Uffe Elbæk laver den fejlslutning at tro, at hvis de ikke brokker sig offentligt, vinder de ikke sympati.

Jeg påstår, at borgerne i Danmark er udstyret med en veludviklet kritisk sans, som kan vurdere deres oplevelse af et interview. Hvis publikum er enige i jeres vurdering af journalisten, bør I ikke hænge ham ud offentligt, men stille op i Clements programmer, hver eneste gang han ringer. Så kan I vise borgerne, at journalisten ikke bidrager til den offentlige samtale, men det kan de selv bedømme uden jeres hjælp.