Direkte politisk styring

Tak til Kurt Jacobsen for indlægget 28/5 om den nye aftale om en historikerundersøgelse af Danmarks krige i Serbien, Afghanistan og Irak. Jacobsen sammenligner ret tilspidset, men reelt berettiget, denne aftale med den statsstyring, der fandt sted af historie”forskningen” i de kommunistiske lande under Den Kolde Krig.

Myndighederne skal ”vejlede” forskerne om, hvad der må skrives og ikke skrives – helt »i god sovjetkommunistisk jargon«, som Jacobsen tilføjer.

Allerede i en kronik i JP 1/4 advarede jeg mod Mette Bock og Søren Pinds lukkede forhandlinger om at lave det, Jacobsen kalder et »coverup for at skjule sandheden om Irak-krigen i alle dens aspekter«. Kronikken hed ”Historikerne er for artige”, og dermed mente jeg, at flere historikere allerede var gået for vidt i tilpasningen til myndighedernes ønsker, idet jeg primært tænkte på PET-kommissionen.

At forestille sig, at rektorkollegiet nu skal udpege en historiker og en politolog til at lede denne forhåndscensurerede undersøgelse, overstiger min fantasi. Det vil ikke alene kompromittere universiteternes forskningsfrihed, men også de forskere, der siger ja til at indgå i undersøgelsen.

Jeg kan derfor helt og fuldt tilslutte mig Kurt Jacobsens advarsel til forskerkollegerne i historie og politologi mod at lade sig misbruge til dette forsøg på direkte politisk styring af historieforskningen. Hvis der skal foretages en undersøgelse af de tre krige, der er tale om, må det ske i frihed for både statsmagten og private interesser.