Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Den skæve sundhed koster liv

Tallene viser, at den sociale ulighed i dødelighed i Danmark er fordoblet de seneste 20 år. Fx lever mænd med lav indkomst 10 år kortere end dem, der har højere indkomst.

I løbet af de seneste 20 år er det alt i alt gået godt. Vi er blevet rigere. Vi er blevet sundere. Vi lever længere. Men det gælder bare ikke alle. Tallene viser, at den sociale ulighed i dødelighed i Danmark er fordoblet de seneste 20 år. Fx lever mænd med lav indkomst 10 år kortere end dem, der har højere indkomst. Det betyder også meget, om man har en lang eller ingen uddannelse, hvor man bor, og om man har en psykisk sygdom.

Det er da ikke rimeligt, at der fortsat er så store forskelle. Det koster nemlig ikke kun leveår, men også livskvalitet, fordi det at være langvarigt syg eller ikke at kunne gå på arbejde på grund af smerter påvirker livet – særligt blandt de med kortere uddannelser. Og så skal man ikke glemme, at uligheden koster rigtig mange af de store kroner og ører i samfundsøkonomien.

Ulighed er et politisk valg

Den skæve sundhed er urimelig, fordi der ikke er nogen god grund til, at der skal være en sådan ulighed. Det er et politisk valg, som man kan gøre noget ved, hvis viljen er der.

De forskelle, der unødvendigt koster en del af danskerne 10 år af deres liv, handler ikke bare om, at nogen skal tage sig sammen. Det begynder nemlig for os alle sammen, langt før vi kan tage ansvar for vores eget liv, for det handler om børnene. Så kan man fristes til at sige, at det er et forældreansvar, og det kan og skal samfundet ikke blande sig i. Det er noget vrøvl.

Det her handler ikke (bare) om huller i mælketænder. Det handler om store målbare forskelle i dødelighed. Samfundet spiller allerede i dag en stor rolle via sundhedsplejen, der kommer ude i hjemmene hos alle børn, vuggestuer, børnehaver og skolerne – og ikke mindst via de praktiserende læger, hvor børnefamilierne er storkunder. Så vi skal ikke opbygge nye systemer, men simpelthen være bedre til at bruge dem, vi har.

Problemområder fik mere hjælp

Vil vi fx dæmme op for den bekymrende udvikling af svær overvægt hos børn, kan de eksisterende rammer sagtens bruges, men med et særligt fokus fx fra sundhedsplejersken, der besøger de familier, som har særlige behov – gennem sund og nærende mad i vuggestuer og børnehaver i hele landet og ikke kun i de kommuner, som synes, det er en god idé.

En spændende nytænkning er fx bevidst at sørge for, at de områder, som sundhedsmæssigt er særlig belastede, fik flere praktiserende læger. Det har de prøvet i England, hvor mange flere, som havde særlig brug for hjælp, rent faktisk fik den. Samme tilgang kan også bruges til at sikre, at der er tilstrækkeligt uddannede og dygtige skolelærere i de områder, hvor der er størst behov.

Så en ny måde at sørge for en konkret vurdering af de aktuelle behov er udgangspunktet for dimensionering af vores sociale tilbud, uddannelses- og sundhedstilbud.

Det bliver kun værre

Også på sygehusene kan man gøre meget. Her kan der fx tilknyttes en fast kontaktperson, der – fysisk eller virtuelt – kan være en ressource- og støtteperson for borgere, hvis danskkundskaber ikke er så høje, så de også får den samme hjælp som andre, hvilket langtfra er tilfældet i dag. Ligesom der kan gøres en ekstra indsats for at sikre, at bl.a. kortuddannede mænd deltager, og fastholdes, i rehabiliteringsforløb efter fx lungesygdom eller kræft.

Går det ud over de borgere, som i virkeligheden godt kan selv langt hen ad vejen? Nej – for med en bedre prioritering kan vi få mere sundhed for pengene for alle.

Vi har talt og talt om det her længe, og der er faktisk intet, der er nyt. Problemet er bare, at udviklingen går støt i den forkerte retning – og det går ikke væk af sig selv. Det bliver kun værre. I hvert fald for dem med lav indkomst og lav uddannelse – og særligt, hvis de også er mænd. Måske vil en samlet national plan være et godt afsæt? Kan vi være andet bekendt?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.