Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Det er en meget krævende opgave at være pårørende til en hjerneskadet

Den pårørende bliver udsat for et voldsomt psykisk pres, og oven i det påtager rigtig mange pårørende sig ofte rollen som den ramtes hjælper, koordinator og vagthund. Vi mangler en lovgivning, der støtter pårørende mere målrettet.

Hjerneskaderamte kan have brug for fysisk genoptræning, og kørsel til det er bare en af mange opgaver, som en pårørende kan blive nødt til at løse. Hjernesagen opfordrer til, at der vedtages lovgivning, som målrettet støtter de pårørende, og at regioner og kommuner øger deres indsats over for både børn og voksne pårørende. Arkivfoto: Helle Arensbak

Hvert år rammes 20.000 danskere af en hjerneskade – heraf 12.500 af en blodprop eller blødning i hjernen. En hjerneskade påvirker ikke kun den ramte. Den rammer også de mennesker, der er tæt på den hjerneskadede.

Det er på alle måder en krævende opgave at være pårørende til en hjerneskadet. Den pårørende bliver udsat for et voldsomt psykisk pres – først med angsten for at miste og sidenhen bekymringer om, hvordan fremtiden kommer til at se ud.

Vi mangler en lovgivning, der målrettet støtter de pårørende. I dag tilbydes der eksempelvis kun psykologbistand inden for de første seks måneder, efter skaden er indtruffet. Det er meget få pårørende, som når at erkende egne behov inden for det tidsrum. De pårørende befinder sig i personligt akutberedskab de første måneder efter skaden, hvor dagene går med at være sammen med den ramte og forsøge at få hverdagen til at fungere.

Etfælles terapeutisk forløb

Deres behov for psykologhjælp opstår måske først mange måneder efter, at hjerneskaden holdt sit indtog i familien. Der bør derfor kunne bevilges psykologisk støtte også efter de seks måneder. Vi foreslår også, at hele familien får mulighed for at deltage i etfælles terapeutisk forløb. På den måde får man samtidig taget hånd om børnene, som i dag ofte bliver overset, når mor eller far rammes af en hjerneskade.

Udover den psykiske belastning, som de pårørende oplever, påtager rigtig mange pårørende sig rollen som den ramtes hjælper, koordinator og vagthund. Den pårørende løser en lang række opgaver; passer egne forpligtelser, sørger for hjemmet og de praktiske gøremål og træffer beslutninger om stort og småt.

Rollen som hjælper har store omkostninger for den pårørende, som må prioritere sin tid og energi. Mange fravælger sociale begivenheder i familie og vennekreds, fordi de ikke har overskud til at deltage.

Feriedage bruges på opgaven

Typiske følgevirkninger efter en hjerneskade er udtalt træthed, besvær med at huske, problemer med at overskue en situation og lignende. En del rammes også af tale- og sprogvanskeligheder. Det indebærer, at den ramte er afhængig af den pårørendes hjælp. Det er derfor nødvendigt, at den pårørende deltager, når den ramte skal til kontrolbesøg hos lægen eller til møder i kommunen.

Den ramte har brug for en ledsager, og den pårørende har brug for at være med, så vedkommende kan støtte og samtidig få den nødvendige information. For den erhvervsaktive pårørende er det en stor udfordring at få fri til sådanne aktiviteter. Mange bruger feriedage på denne opgave. Feriedage, som skulle have være brugt på – ja, ferie.

Der mangler lovgivning, som giver den pårørende fri til at ledsage den ramte til fx lægebesøg og møder i kommunen. Vi har indført barnets første sygedag og omsorgsdage.

Deltagerdage for pårørende

Lad os også indføre deltagerdage for den pårørende – retten til at kunne få fri uden løntræk og brug af feriedage til at ledsage en hjerneskadet ægtefælle til nødvendige møder og lægebesøg.

Hjernesagen opfordrer til, at der vedtages lovgivning, som målrettet støtter de pårørende, og at regioner og kommuner øger deres indsats over for både børn og voksne pårørende. I den forbindelse bør de pårørende inddrages langt mere aktivt, så indsatsen tager udgangspunkt i de enkelte familiers behov.

Medinddragelse er en god idé

Omkring halvdelen af de voksne pårørende får ikke opfyldt deres behov for støtte og information om sygdomsforløbet og følgevirkningerne. Det viser de nyeste forskningsresultater. Og mange føler ikke, at sundhedspersonalet lytter og inddrager dem i behandlingen af deres ramte familiemedlem. Medinddragelse af de pårørende er en rigtig god idé, da de har en vigtig viden om den ramte. Det kan være med til at sikre, at den ramtes behandling bliver så god som mulig. Samtidig skaber det en tryghed hos de pårørende, at de ved, hvad der skal ske, og at de inddrages i beslutningerne.

Vi ved også, at især børn i de hjerneskaderamte familier ofte er en overset gruppe. Derfor er der brug for, at hospitaler og kommuner har en målrettet indsats over for børnene også.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Bananrepublik?
Per Alban Knudsen
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her