Mælkeproduktion og dyrevelfærd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig var der økodag, hvor omkring en kvart million danskere så de økologiske køer komme på græs. Mange forbrugere opfatter dyrevelfærd som et spørgsmål om økologi. Eksempelvis viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer, at netop øget dyrevelfærd er en af de primære årsager til, at danskerne vælger økologi.

Mennesker har holdt kvæg i 10.000 år. Så dyrehold er en god tradition og integreret del af vores fødevareproduktion. Dyrevelfærd er imidlertid en sammensat størrelse, der ikke kan reduceres til et spørgsmål om et ø-mærke på mælkekartonen. Netop køernes velfærd er et fælles anliggende for både de konventionelle og økologiske mælkeproducenter.

Fundamentalt set handler dyrevelfærd om, at dyrene fysisk og mentalt har det godt og ikke udsættes for unødig smerte, og at de ikke har skader. Dyrevelfærd handler også om, hvordan landmanden sikrer, at dyrene er sunde og raske, og at de leverer mælk af god kvalitet.

Endelig kan dyrevelfærd opleves som et spørgsmål om, hvorvidt dyrene får opfyldt deres naturlige behov, eksempelvis ved at gå ude eller ved at have god plads og beskyttelse mod vind og vejr i staldene.

I 30 år har vi i Arla haft både konventionelle og økologiske mælkeproducenter i vores ejerkreds og som leverandører til Arla. Vi er i dag verdens største økologiske mejeri, og vi ser ingen modsætning mellem konventionel og økologisk mælkebrug.

Der er tale om to forskellige produktionsformer, som møder to forskellige behov hos forbrugerne. Men som har det til fælles, at der lægges stor vægt på god og sund behandling af køerne, og at fødevaresikkerheden er i orden. Der er og skal være plads til begge produktionsformer, så vi kan imødekomme forbrugernes efterspørgsel.

Og der er store ligheder mellem de forhold, som de konventionelle køer har i staldene året rundt, og som de økologiske går i i vinterhalvåret, og når de skal malkes og sove om sommeren. Der er tale om store, åbne stalde med adgang til frisk luft, og som i høj grad tager hensyn til køernes behov for plads og hvile.

Inden for mælkeproduktion har landmændene den største interesse af alle i at behandle dyrene godt. For sunde køer, der lever længe og godt, giver god mælk i mange år. Det gælder naturligvis både for de konventionelle og økologiske landmænd.

De landmænd, der ikke formår at holde dyrene sunde og raske, bliver ganske enkelt ramt på bundlinjen. Så selv hvis der skulle være landmænd, der ikke oprigtigt er optaget af deres køers velbefindende – og dem har vi endnu til gode at møde – ville økonomien være et klart incitament for at interessere sig for dyrevelfærd og køernes daglige trivsel.

Vi hilser forbrugernes interesse for dyrevelfærd velkommen. For det er en kærkommen lejlighed til at minde om, at dyrevelfærd ikke kun er et spørgsmål om økologi. Det er en grundlæggende tilgang til godt landmandskab, som deles af alle landmænd. Uanset om de producerer mælken til dit køleskab på konventionel eller økologisk vis.