Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmark har brug for en forebyggelsesreform

En forebyggelsesreform skal sikre en bedre sammenhæng og balance i indsatserne i det samlede sundhedsvæsen.

Artiklens øverste billede
Forebyggelse kan f.eks. være at undervise førstegangsforældre i familierådgivning, jura og økonomi. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Hvor forsvandt forebyggelsesdagsordenen hen? I både regeringsgrundlaget og KL’s seneste sundhedsudspil ”Sammen om sundhed” er der et ensidigt fokus på behandling. Det er uheldigt, når kommunerne har arbejdet med borgernær forebyggelse i mange år og er klar til at satse yderligere på området. Kun med en forbedret forebyggelsesindsats kan vi reducere behandlingsbehovet i fremtiden. Derfor er der brug for en ny forebyggelsesreform, der bringer forebyggelse tilbage på sundhedsdagsordenen.

En forebyggelsesreform skal sikre en bedre sammenhæng og balance i indsatserne i sundhedsvæsenet. For det er ikke et enten eller mellem forebyggelse og behandling. Forebyggelse er forudsætningen for, at vi kan håndtere behandlingsbehovet i fremtiden. Samtidig vil en intensiveret forebyggelse også reducere uligheden i sundhed, som er steget i Danmark gennem de seneste 25 år.

Ulighed i sundhed betyder, at der findes borgere, som ikke har samme muligheder som andre for at udfolde deres livspotentiale. Uligheden er dyr for samfundet. I rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark” fastslår forskere, at 21 livsstilssygdomme alene i produktionsstab årligt koster statskassen 45 mia. kr., og op mod 40 pct. af tilfældene og op mod 90 pct. af udgifterne til f.eks. førtidspension kunne undgås, hvis uligheden i sundhed ikke var så stor, som tilfældet er i dag.

Uligheden mindskes, hvis vi sætter ind der, hvor de udsatte borgere i forvejen kommer, og det er desværre ikke hos lægen. Vi er derfor nødt til at prioritere forebyggelse i lokalområderne. Indtil da vil uligheden i sundhed stige, og det vil fortsat være de synlige kapacitetsudfordringer som ventelister og overbelægninger, der sætter dagsordenen i dansk sundhedspolitik.

Kommunerne overtog forebyggelsesområdet i 2007 og er siden nået langt. Vi risikerer at miste det gode arbejde, som kommunerne allerede har bedrevet, hvis ikke vi får forebyggelse tilbage på sundhedsdagsordenen.

Kan hente inspiration i Norge

I Holstebro Kommune findes initiativet ”Familie med Hjerte”, der i andre kommuner betegnes ”Familieiværksættere”. Her tilbydes alle førstegangsforældre et forløb, der bl.a. dækker familierådgivning, jura og økonomi. Udover at skabe flere gode leveår for borgerne vurderer Holstebro Kommune, at de kan spare 10 mio. kr. pr. årgang.

Et andet eksempel er Aalborg Kommune, der har skræddersyet sundhedsindsatser til fem socialt udsatte boligområder. I projektet har kommunale sundhedsmedarbejdere oplyst om kommunens sundhedstilbud i boligområderne. Det har bl.a. resulteret i, at deltagelsen i den lokale sportshal er øget med 80 pct., og udbuddet af idrætsaktiviteter er steget væsentligt. Over 200 storrygere er hvert år på rygestopkursus, og 52 pct. er fortsat røgfri efter et halvt år. De kommunale eksempler viser, at borgernær forebyggelse betaler sig.

Danmark bør lade sig inspirere af Norges folkesundhedslov, der understøtter, at kommuner, regioner og staten koordinerer sundhedsindsatser. Loven foreskriver, at forebyggelse indarbejdes i alle politikker og beslutningsprocesser. Loven skaber et tværfagligt og langsigtet fokus på forebyggelse til gavn for Norges folkesundhed og samfundsøkonomi.

Flere danske kommuner har allerede integreret sundhedspolitik på tværs af fagområder for at forebygge og finde nye løsninger på de kommunale udfordringer. Samme erkendelse er nødvendig fra statsligt hold. Forebyggelsesreformen skal sikre en koordineret sundhedspolitik på tværs af den offentlige sektor. Det vil forhindre strukturelle barrierer som silolovgivning, samtidig med at sundhed bliver et middel til at opnå mål på andre fagområder.

Som Danmarks største sundhedsfaglige netværk stiller Sund By Netværket sig gerne til rådighed i udformningen af en forebyggelsesreform. I netværket har vi en tese om, at vi skal have mere af det, der virker. Netværket skaber rammerne for, at kommunerne kan mødes til vidensdeling, sparring og erfaringsudveksling. På den måde skal vi ikke genopfinde den dybe tallerken, hver gang et nyt sundhedstiltag skal udvikles. Netværket bidrager gerne med vores store viden og erfaring, så reformen også får en praksisnær forankring.

Der er gode tiltag i regeringens og KL’s sundhedspolitik, og det er dejligt at se en synlig sundhedsminister i den kommunale hverdag. Det er samtidig positivt, at regeringen og KL går offensivt ind i samarbejdet med lægerne og sygehusvæsnet. Men det nære sundhedsvæsen handler i høj grad også om at forebygge sygdom. Forebyggelsesdimensionen skal med, så vi ikke kun reagerer, når skaden er sket. Vi skal forhindre sygdom, der hvor vi kan. Forebyggelsen skal derfor tilbage på sundhedsdagsordenen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.