Skovnatur og skovdrift støder sammen

Endelig er skovnaturen kommet på dagsordenen både hos politikere og i medier. Der er kommet argumenter for og imod. Biologer, akademikere og andre lærde på den ene side og forstfolk på den anden.

Jeg er selv skovarbejder på et privat skovdistrikt, hvor jeg laver de gængse skovarbejderting som at fælde træer, plante træer, passe juletræer og mange andre ting. I fritiden arbejder jeg professionelt med trælevende biller, paddeovervågning og naturgenopretning i både ind- og udland.

Nok er jeg ikke en af de lærde, blot en håndværker, men jeg kan se, at mange af de påstande, der er fremsat af kritikere af urørt skov, er misvisende. Også selvom de er blevet gentaget utalligt mange gange. Forstfolkene har en idé om, at det, de gør, er godt for naturen.

Lodret forkert

Kort og godt, det er lodret forkert. Men hvorfor?

Vinteren igennem fælder jeg træer. Både nål, bøg og eg i forskellige størrelser.

Nok har jeg ikke fældet træer igennem årtier, men det behøver man desværre heller ikke, førend man har fældet træer, der enten var indtaget af kryb, kravl og spætter, eller man har fældet træer, der er potentielt rigtig fede for naturen om blot få år.

Man skal faktisk bare tynde ud i en enkelt 90-årig bøgeafdeling for at prøve det.

En koloni af dværgflagermus

Når man dyrker skov, fjerner man undervejs de træer, der er til gene for de ”gode” træer. De træer, man fjerner, er dem, der er ”ikkegode”. ”Krukker”, der optager plads, træer med ”spidstveger”, de stormskadede træer, der aldrig vil blive gode kævler, og den lynskadede eg, der er flækket ind til kærnen og deler sig, når den bliver fældet.

Men det er lige præcis her, at skovnatur og skovdrift støder sammen. Skovnaturen lever i de dybe kar i spidstvegerne. Den lever i de rådne indløb i kævlerne. Den lever i de grene, der hænger i kronerne på de træer, der er blevet knust i et stormvejr.

Den lever i de bøgetræer, der har fået trukket barken af fra top til bund i den ene side, fordi en kronegren er knækket af. Og ikke mindst er der en koloni af dværgflagermus i netop den eg, jeg nævnte før.

Naturen vil gerne

Derfor er der simpelthen ikke plads til begge dele i den moderne skovdrift.

Pga. mit arbejde som skovarbejder og som entomolog har jeg en unik mulighed for at se sagen fra begge sider.

Jeg kan se, hvad der skal til, for at skovnaturen har det godt. Og jeg kan se, hvornår skovnaturen falder til jorden med et brag og bliver til tremeterbrænde.

Jeg kan også se, at naturen gerne vil.

Skovnaturen maser sig på med en kæmpe kraft på størrelse med forårets komme i påsken.

Det gør det bare mere skræmmende, at det står så ringe til. Vi har brug for at friholde skove for motorsavene, hvis vi virkelig mener, at biodiversiteten skal have det bedre.