Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Grimhøj og dansk dobbeltmoral

Grimhøj-moskéen er og har været et omdebatteret emne de seneste år. Der har været trusler om lukning af moskéen, men er det den rigtige vej? Skal vi gå på kompromis med egne værdier for at stoppe andre, der modarbejder dem?

Senest blev der på TV 2 vist et program, hvor man ser en imam fra Grimhøj-moskéen, der taler for sharia-lovgivning. Sharia-lovgivning ligger langt fra de værdier, man vil betegne som ”de danske værdier”. Modstriden er der, uanset om man er nationalist, eller om man gerne vil have en åben og global verden. Men giver det os ret til at lukke moskéen?

Hvordan gjorde vi sidst?

Det er meget sjældent, at ikketraditionelle muslimer taler godt om moskéen, men det betyder ikke, at den eneste udvej er en nedlæggelse af den. Det er et par år siden, vi hørte om Syrien-krigere, som blev opfordret af imamen i moskéen til at drage i krig. Grunden til, at det forsvandt fra medierne, var politiet, der valgte ikke at kigge på lovens grænser for at lukke moskéen, men i stedet sætte gang i dialogen. Resultatet af den dialog, politiet indledte, var ikke, at flere unge tog kampen op i Syrien. Derefter var der faktisk ingen unge, der i forbindelse med moskéen valgte turen til borgerkrigen frem for skolearbejdet.

Man hørte kun meget lidt om den succes, man fik med dialogen, og at dialogen i det hele taget blev indledt. Det er generelt et problem med mediedækningen i Danmark.

Det, som integrationsminister Inger Støjberg snakker om som et drømmescenarie, er at jævne moskéen med jorden – især hvis de mennesker, der står bag, også vil forsvinde. Hun ved godt, det ikke er sådan, det hænger sammen, og at menneskene stadig vil være der og højest sandsynligt bare finde et andet sted, de kan mødes.

Stadigvæk er hun villig til at gå til grænsen af grundloven.

Hvad med vores egne værdier?

Det leder tilbage til det oprindelige spørgsmål – hvor meget vil vi give køb på vores egne værdier? Vores grundlov er skrevet for at fastholde vores system og værdier som land. Hvorfor skal vi gå så langt inden for grundloven, som vi kan? Skal vi ikke holde os på den gode side med en påmindelse om, hvad vi overordnet ønsker i vores land?

Kan vi ikke vælge en anden løsning i stedet?

Kan vi ikke prøve at gå i dialog og holde den gode tone, holde på ytringsfriheden og religionsfriheden? Kan vi ikke prøve at få dialogen til at sejre og fremme det fredelige og rummelige samfund?

Vi kan se, at en alternativ løsning kan lade sig gøre, så hvorfor ikke prøve? Og som udgangspunkt prøve det i alle situationer, vi kommer i som land? Det kan være måden, vi helt generelt vil tage debatten op om, hvad vores værdier er.

Gå ind for ytringsfrihed og ikke begrænse folk, der har et andet menneskesyn end os. Holde på vores egne værdier og ikke gå på kompromis med vores egne værdier.

Derudover har vi religionsfriheden, som vi også sætter på en prøve ved at lukke moskéen – hvis vi gjorde det, vil det så nedtrappe konflikten?

Spørger man mig – så tværtimod. Dropper man dialogen og går i kødet på modstanderen, er krigen allerede i gang. Jeg synes derfor ikke, man skal lukke moskéen, men tage snakken og få menneskene inkluderet i samfundet – og debatten, så kan vi måske rykke nogle holdninger. Kører vi hårdt mod hårdt, vil de ikke nærme sig for at holde konflikten kørende.

Hvad med verdensmålene? Tilmed har vi også sagt ja til FN’s verdensmål. Mål 16 omhandler skabelsen af et fredeligt og rummeligt samfund med stærke retssystemer for alle. Effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle samfundets niveauer. Det kommer vi i hvert fald lidt i konflikt med, hvis ikke vi kigger på andre løsninger end en lukning af moskéen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.