Vægtige danske interesser?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dansk udenrigspolitik er i et vadested. Verdens udfordringer står – p.t. i form af de store flygtningestrømme – bogstavelig talt på vores dørtrin. Vi har naboer, som rumler på måder, som man i et par årtier ikke har tænkt mulige, adgang til verdens vækstmarkeder er vigtigere end nogensinde før, og hele fundamentet for dansk international interessevaretagelse, EU, er for alvor begyndt at knirke.
De sårbarheder skal vi tage højde for. Ikke mindst da udenrigstjenesten i en længere periode har været igennem en udfordrende slankekur. Det er helt afgørende, at vi som nation er skarpe på, hvilke interesser der er essentielle. For vi kan ikke det hele.
En livlig diskussion
Den diskussion har været en rød tråd i det arbejde, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen står i spidsen for.
I hans følgegruppe har vi deltaget i nogle af de svære diskussioner, som altid er en del af en prioritering. Nu nærmer arbejdet sig sin afslutning.
8/3 deltog vi i et temamøde med Taksøe-Jensen om netop udenrigspolitik på Marienborg, hvor ikke bare stats-, udenrigs- og forsvarsministeren var med. En vifte af erhvervsfolk, forskere og ngo’er deltog i en livlig diskussion, som netop tog afsæt i at spotte ”Danmarks interesser”. Her bør udgangspunktet være nogle faste karakteristika:
Der bør være tale om vægtige danske interesser, det være sig sikkerheds- eller erhvervspolitiske, som betyder noget for Danmark og danskerne.
Det bør være områder, hvor vi fra dansk side kan gøre en forskel, og hvor vi har særlig ekspertise, erfaring eller ressourcer at sætte ind. Hvad enten det er diplomatiet, forsvaret eller private aktører som ngo’er, forskere eller erhvervsliv, der kan bidrage.
Endelig skal vi forholde os til, hvornår og hvordan dansk lederskab kan gøre en forskel. Kan der forventes en bredere effekt, hvis Danmark går forrest? Eller bruger vi de knappe ressourcer mest effektivt ved at løfte i samarbejde med andre via eksempelvis EU eller Nato?
Taksøe-Jensens følgegruppe mødtes igen 10/3. Det bliver ikke op til os at konkludere – det ansvar hviler på Taksøe-Jensen selv. Men uanset om man kommer fra Danmarks største eksporterhverv med to tredjedele af omsætningen uden for Europa eller fra en universitetsverden, hvor globalt udsyn er et must, så betyder det noget, at Danmark prioriterer velovervejet. De prioriteter bør vække genklang hos et bredt udsnit af danskere og opfattes som vigtige for vores vækst, velfærd og velstand i fremtiden. Ellers smuldrer den brede opbakning til Danmarks globale engagement.
Vægtningen bliver politisk
Og så skal de bakkes op af midler, hvilket forhåbentlig bliver en del af udkommet. Om det er diplomater til udenrigstjenesten, nyt isenkram til forsvaret eller kapacitetsopbygning til udviklingslandene, tjener vi ikke Danmarks interesser ved en nedbarberet indsats.
Nu skal vi tænke i de overvejelser, som enhver siddende regering bør gøre sig i forhold til dansk udenrigspolitik. I sidste ende bliver vægtningen selvfølgelig politisk – sådan skal det være. Men afsættet kan med fordel gøres klarere.