*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Mangel på viden

Venstres forsknings- og uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, kritiserer (JP 11/2) Københavns Universitets håndtering af besparelserne på universitetsområdet. Indlægget rummer desværre mindst tre faktuelle fejl, som afsporer Matthiesens argument og dermed diskussionen.

For det første hævder Matthiesen, at KU alene begrunder fyringerne af over 500 ansatte med henvisning til regeringens omprioriteringsbidrag. Dette er i bedste fald kun delvist sandt. Omprioriteringsbidraget er ganske vist en del af begrundelsen. Men KU henviser også til de forventede økonomiske konsekvenser af fremdriftsreformen og dimensioneringsplanen, og til at Finansloven 2016 fra næste år fjerner KU’s huslejeregulering på 70 mio. kr.

For det andet forstår Matthiesen ikke, hvorfor »KU skal spare 2 pct. på deres budget, men bliver nødt til at afskedige 7 pct. af personalet?« Matthiesen forudsætter, at omprioriteringsbidraget er en enkeltstående besparelse på 2 pct. Dette er forkert. Omprioriteringsbidraget er en besparelse på universiteternes bevillinger på 2 pct. hvert år frem til 2019. Dvs. at der hvert år i de næste fire år skal spares 2 pct. på universiteternes budgetter. Almindelig procentregning forklarer hurtigt, hvorfor KU på den baggrund mener, at de er nødt til at skære 7 pct. af staben.

For det tredje hævder Matthiesen, at det kun er KU som har planer om omfattende fyringer som følge af omprioriteringsbidraget. Dette er forkert. RUC offentliggjorde i mandags, at de forventer at skulle fyre 80 medarbejdere. Og SDU gennemførte i efteråret en større fyringsrunde i forventning om netop de økonomiske problemer, som landets universiteter nu står overfor.

Matthiesens indlæg udviser en grundlæggende mangel på viden om både universitetsområdet og om den økonomiske politik, som hendes parti fører.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Send regeringen på wellness-ophold

Annika Smith
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg

Blog: Tak til Martin Schulz

Morten Uhrskov Jensen
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her