Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Sandheden, som ikke må komme frem

Loven tillader kun beregninger af støj fra vindmøller, ikke målinger. Vindindustrien ved godt, at vindmøllerne støjer mere, end deres beregninger viser (jf. aktindsigter). Da Aalborg Universitets akustikere i 2014 udviklede en måler for lavfrekvent støj, var dette helt sikkert dårlig nyt for vindindustrien, som risikerede at blive afsløret.

Kort efter at måleren var klar, blev professor Henrik Møller, som havde stået i spidsen for projektet, sensationelt afskediget fra universitetet. Afskedigelsen fandt i øvrigt sted dagen inden, at universitetets dekan plæderede for et tættere samarbejde med vindindustrien på en af vindindustriens konferencer.

Måleren nåede at komme ud til nogle vindmøllenaboer, inden universitetet satte en første stopper for den. Disse målinger viste systematisk store overskridelser, ja, helt op til 32 dB, hvor støjgrænsen er 20 dB. Det er voldsomt.

I juni 2015 blev der indgået en aftale mellem Holbæk Kommune og Miljøministeriet om, at måleren skulle benyttes til et større måleprojekt for en gang for alle at finde ud af, om der er et problem med støj fra vindmøllerne. Projektet er aldrig kommet i gang, og ifølge Aalborg Universitet er måleren nu pga. ”juridiske forhold” ikke længere tilgængelig.

»Uforklarlig modvilje«

For dem, som har fulgt projektet i Holbæk Kommune, synes denne forklaring meget søgt. For det første var det ikke et oprindeligt krav, at måleren skulle være akkrediteret for at bruges til projektet. Kravet opstod undervejs, samtidig med at Aalborg Universitet flere gange påstod, at måleren var ved at blive akkrediteret, mens den i virkeligheden lå til opbevaring hos professor Møller, uden at AAU på noget tidspunkt efterlyste den.

Professor Henrik Møller skriver i en åben mail: »Allerede fra starten var der en uforklarlig modvilje mod vores initiativ fra universitetets ledelse. For nogle måneder siden blev jeg klar over, at det skyldtes henvendelser fra vindmøllebranchen, som ikke var begejstret over udsigten til, at lydmåleren kunne blive brugt til måling af vindmøllestøj«.

Vindindustrien har endnu en gang vist sit sande jeg, og det er grimt. Efter min mening er det dybt forkasteligt, at vindindustrien har held til at påvirke Aalborg Universitet og også lovgivningen derhen, hvor den bidrager til at sløre det faktiske støjniveau, som mennesker udsættes for. Det er også et stort nederlag for den frie forskning.

Det er svagt af vores politikere, at de tillader dette. Måleren må udleveres til projektet med det samme, og i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller kræver vi en ny lovgivning, som tillader, at støj måles – og ikke bare beregnes.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Joker styrer migrationspolitikken
Daniel Fabricius
Den tyske indenrigsminister Horst Seehofers krav til kansler Merkel er almindelig snusfornuft i migrationspolitikken: ikke utopiske ønsker om et multikulturelt Europa.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Erdogan kan få en overraskelse fra kurderne i morgen

Harun Demirtas
Erdogan har god grund til at frygte kurdernes stemmer. De risikerer at gøre hans politiske liv meget, meget besværligt.

Blog: Vil Jarlov omfavne cannabisproducenterne?

Majbritt Maria Nielsen
Den nye erhvervsminister har kaldt godkendelse af medicinsk cannabis for populisme, men nu er produktionen i gang, så man kan passende spørge ministeren, om han glæder sig til samarbejdet.

Blog: Drømmemåling til Sverigedemokraterne på 28,5 pct.

Morten Uhrskov Jensen
Det svenske rigsdagsvalg den 9. september kan vende svensk politik op og ned for altid.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her