Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Dårligt omdømme? Nej, dårlig stil

Der har været stort mediemæssigt fokus på, at de love, Danmark vedtager på bl.a. udlændingeområdet, har vakt international opsigt. Dårligt omdømme har særligt venstrefløjen haft travlt med at kalde det. Og det er da klart. Jeg forstår venstrefløjens strategi, men afskyr den dybt.

Forklaringen er enkel. Når venstrefløjen igennem mange år har mistet folkelig opbakning på udlændingepolitikken i særdeleshed og værdipolitikken i almindelighed, må der tages andre redskaber i brug. Så må man få danskerne til at skamme sig. Skamme sig over ”menneskesyn”, og man presser folk ved hjælp af fordømmelse fra elfenbenstårnene i Bruxelles eller menneskerettighedskomitéer i FN, hvor terrorstater som for eksempel Iran – og en stribe andre lande med et alenlangt synderegister over for egne befolkninger – kan sidde og fordømme fredelige Danmark, hvor danskerne bare helst vil leve stille og roligt. 

Danmark er danskernes land. Beslutningerne på bl.a. udlændingeområdet er vi selv herre over. Det skal EU ikke blande sig i. Og det skal FN ikke blande sig i.

Denne arrogance over for danskerne fra særligt enkelte politiske partier, der glædeligt stiller op på udenlandsk tv og skælder ud på Danmark, er til at græde over. Hvad bilder de sig egentlig ind? Danmark er danskernes land. Beslutningerne på bl.a. udlændingeområdet er vi selv herre over. Det skal EU ikke blande sig i. Og det skal FN ikke blande sig i.

Det værdipolitiske opgør

Jeg tror ikke på, at Danmark har et dårligt omdømme uden for landets grænser. Jeg tror, at mange befolkninger misunder os, at vi har taget et værdipolitisk opgør for mange år siden. Et opgør, der i mange lande har været undertrykt – og som i fremtiden vil rive de røde løbere væk under svage regeringer som f.eks. den svenske.

Der er befolkningens frustrationer over den uansvarlige udlændingepolitik som i en brandvarm trykkoger. Det vil i Sverige og i en række andre lande få grimme konsekvenser, som kunne have været undgået, hvis man havde lyttet til folkedybet.

Danmark skal ikke regeres af ”dårlig presse” i udlandet, hvor den kreative klasses repræsentanter på Christiansborg i erkendelse af, at ikke engang hver tredje dansker vil stemme for deres linje på udlændingeområde, kan græde ud på tv. Det er paradoksalt at tænke på, at såfremt Danmark måtte have et dårligt omdømme, må det primære ansvar for dette ligge netop hos de politikere, der har stået og begrædt det på udenlandsk tv. De har blæst en stemning op, som de håber at kunne bruge indenrigspolitisk. Ak ja, det er en dårlig fugl, der tilsmudser egen rede.

Dansk politik bør læses i en indenlandsk sammenhæng, ligesom udenlandsk politik bør læses i det pågældende lands nationale kontekst. Skulle Danmark virkelig have et dårligt omdømme, må det skyldes venstrefløjens dårlige stil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.