Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Gadechikane: Det er vores kultur, der er noget galt med

”Catcalling” og nærgående kommentarer fra forbipasserende mænd er blevet hverdag for mange kvinder, men i virkeligheden finder langt størstedelen af kvinderne det nedgørende, generende og grænseoverskridende, men finder sig alligevel i det.

Det er grænseoverskridende

Så sent som forleden dag på vej hjem fra gymnasiet passerede jeg en gruppe unge og fik et ikke så overraskende ”hej smukke!” med på vejen. Og det er problemet: Det overrasker ikke kvinder at blive piftet ad, fordi vi er vant til det. Mænd ser det som underholdning, en kompliment, en naturlig og harmløs handling at råbe: ”ej, hvor er du lækker” til en kvinde, der venter på bussen, men det betyder ikke, at det er okay.

Feministen Emma Holten taler blandt andet om samtykke. Hendes holdning er, at man skal respektere kvindens valg om ikke at blive objektiviseret. For når hun færdes i det offentlige, giver hun altså ikke samtykke til at blive piftet af. For eksempel har strippere givet samtykke til piften fra mænd, men det har gymnasieelever eller børnehavepædagoger på vej hen til busstoppestedet jo ikke.

Det er dér, grænsen går. Kvinder skal ikke være bange for eller føle sig utrygge ved at gå hen til bussen om morgenen eller passere flokken af unge mænd for enden af vejen, og derfor skal der simpelthen mere fokus på gadechikane, så folk tør at sige fra, og mænd indser det grænseoverskridende og ubehagelige ved det.

Samtidig er det op til den enkelte kvinde at vurdere, om et ”hej smukke!” er en kompliment eller chikane. Nogle kvinder ser tilråbene som en kompliment, og det er det også, hvis man er okay med at blive objektiviseret. Til gengæld gør det også en forskel – ikke på selve samtykket og objektiviseringen i sig selv, men det at få seksuel opmærksomhed – hvor stor aldersforskel der er på manden, der råber, og hende, han henvender sig til, og om hun selv finder ham tiltrækkende.

Mangel på respekt

Det er klart, at en 16-årig ville føle sig mere krænket af en 50-årig i forhold til en 18-årig i den sammenhæng, og derfor er der sikkert også nogle, der bare smiler af det uden at tænke videre over det.

Problemet ligger i, at der er en overordnet mangel på respekt overfor kvinder i vores samfund og vores kultur. Og her skal det jo ikke være kvindens påklædning, der afgør, hvornår det er okay at pifte eller dytte efter hende.

Man er nødt til at respektere kvindens valg om at føle sig selvsikker og pæn, når hun gør sig umage om morgenen med at lægge en pæn makeup og glatte håret. Det er ikke en opfordring til at blive piftet af.

Obligatorisk forløb i skolen

Mange vokser op med holdningen: ”Det er jo bare sådan, drenge er, så derfor finder jeg mig i det”, og når man er vant til noget, glemmer man at reflektere over, om det faktisk er sådan, man ønsker, det skal være.

Men fordi det netop er så udbredt i vores kultur at give kvinder seksuel opmærksomhed i offentligheden, er det svært at skelne mellem, hvornår det er okay, og hvornår det ikke er. Her støder vi igen på princippet om samtykke. En løsning på dette kulturelle problem kunne være indførelse af strammere love om gadechikane, det kunne være at sætte et væsentlig større fokus på problemet – især på de sociale medier – og det kunne være indførelse af et obligatorisk forløb i folkeskolen om seksuel chikane og kønsdiskriminering ligesom det allerede indførte forløb om mobning.

Et alternativ, alle mændene (og drengene) kan benytte sig af, er for eksempel et smil. Med et smil opnås også opmærksomhed fra kvinden (og pigen) ligesom ved ”catcalling” – det er derimod bare positiv opmærksomhed, der gives, hvilket for det første gør det acceptabelt, og for det andet ligefrem kan få kvinden eller pigen til at gengælde opmærksomheden, frem for at hun føler sig objektiviseret og forulempet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.