Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Almindelig fejhed og arven fra ’68

Hjertelig tak til kultursociolog Emilia van Hauen for ”Kvinder som byttedyr for en syg kultur” (17/1) og især det retoriske spørgsmål: »Hvordan helvede har angsten for politisk korrekthed dog fået så stærkt et fodfæste«.

Det korte svar handler om almindelig fejhed og arven fra ’68, hvor det romantiske tema ”de ædle vilde” dukkede op på ny og denne gang indgik i en ulykkelig fusion med tidens politiske strømninger, som fik opgejlet et skyldkompleks om ”den hvide mands” påståede koloniherrementalitet.

De nye protegéer fra den tredje verden var ikke sene til at fremstille sig som ofre og stille krav, men kæmper til gengæld med selvrespekten og identiteten. Og vi andre måtte ud på en ørkenvandring for at sætte os ind i klanmentalitet og islams potentiale, som vi til vor forbløffelse forventes at respektere.

Der har været ringe hjælp at hente hos den formodede ekspertise på især Københavns Universitet og hos mediegiganten Danmarks Radio, som har videregivet alt for meget tågesnak fra professorer og tidligere direktører for Det Danske Institut i Damaskus. Og der har også været langt mellem lyspunkterne fra de mange andre forskere, som danskerne lønner til at oplyse os om Mellemøstens problematikker. Samme mønster hærger i hele den vestlige verden.

Det er heller ikke en naturlov, at Naser Khader løbende skal fylde medierne med sine ønskedrømme, der aldrig tåler at blive konfronteret med virkeligheden. Han har fyldt alt for meget, så lad dog nogle mindre politiske og mere kløgtige folk komme til.

I sin klumme 17/1 lægger Khader sig fx i de citerede imamers kølvand, hvorefter det hele ender i den sædvanlige sump. Fordi muslimer igen gøres til ofre, og ikkemuslimer pålægges den umulige opgave at skelne mellem på den ene side islam og på den anden og tredje kultur og socioøkonomiske forhold.

For at komme videre er vi nødt til at forholde os til, at islam er en ideologi med en religions privilegier, skønt det åndelige islæt er beskedent og helt afhængigt af og indpakket i en omfangsrig lovgivning om alt vedrørende menneskelivet, så islam både er kulturskabende og -bevarende. Mere sprængfarligt politisk kan det ikke blive, og selv Pia Olsen Dyhr har indrømmet, at det hele hænger sammen.

Kultur er blevet et ”kampråb” for etniske minoriteter, står der i Den Store Danske Encyklopædi, og undersøgelser viser da også gang på gang, at et flertal af Europas muslimske indvandrere og deres efterkommere ønsker, at den islamiske lovgivning helt eller delvist skal rangere over anden lovgivning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.