Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

”Det lille Interpol”

Beretningen om samarbejdet mellem Gråsten Politikreds og tysk politi.

Artiklens øverste billede
Gennem ca. 50 år havde den gamle Gråsten Politikreds et tæt samarbejde over grænsen. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Danmark har holdt en folkeafstemning om vores retsforbehold over for de øvrige EU-lande. Et vigtigt og meget omtalt punkt var vores samarbejde med Europol. Tilhængerne kørte frem med, at et nej ville medføre, at der ikke mere kunne foretages grænseoverskridende kriminalitetsbekæmpelse.

Gennem ca. 50 år har den gamle Gråsten Politikreds haft et samarbejde over grænsen. Jeg begyndte som kriminalassistent i kredsen i 1980, men forud havde samarbejdet eksisteret i mindst 20 år. Dette samarbejde var kendt i hele landet af andre politikredse og var til daglig kendt som ”Det lille Interpol”.

Ringede direkte til Flensborg

Forud var der ikke indgået forkromede aftaler, men samarbejdet var opstået med baggrund i godt naboskab og fælles interesse for at stoppe de kriminelle. Stod vi i kredsen med en sag, hvor det var nødvendigt med oplysninger om person eller køretøj fra Tyskland, ringede vi blot direkte til Leitstelle i Flensborg, hvis vi skulle bruge oplysningerne straks, eller til kriminalpolitiet der, hvis vi skulle have nærmere oplysninger om en persons kriminelle fortid.

Det var også muligt at få oplysninger fra de øvrige tyske delstater. En sådan forbindelse blev så formidlet gennem politiet i Flensborg. Stod vi i en situation, hvor vi skulle have oplysninger på f.eks. et fransk køretøj, ja, så var der hjælp at hente hos det tyske Grenzschutz, der dækkede hele Tyskland og stod for bevogtningen af den tyske grænse.

De ringede til kontrolstedet ved den tysk-franske grænse, og kort efter fik vi de ønskede oplysninger. Ja, selv det tidlige DDR var til at tale med.

Manglende pas ved DDR-grænse

Ved grænsen opstod der engang et problem med et dansk busselskab, der skulle sydpå og ville tage tilbagerejsen via DDR. Da busselskabet kom til Kruså for at fortsætte turen sydpå, rettede de først henvendelse til dansk politi ved udrejsen. De var kørende med fællespas – en liste, hvor alle passagerer var angivet. Et sådant fællespas fritog dog ikke den rejsende for at have eget pas med. Dette havde en ældre dame glemt.

Efter henvendelse til Grenzschutz fik vi telefonnummeret på det grænseovergangssted i DDR, hvor hjemrejsen skulle foretages. Vores vagthavende ringede til overgangsstedet, og der blev truffet aftale om, hvordan indrejsen skulle foregå. Lederen af rejseselskabet skulle blot rette henvendelse til en bestemt DDR-embedsmand, hvorefter man ville være behjælpelig.

Personlige relationer

Jeg har personligt været med i forbindelse med efterforskning i Tyskland i udløber af dansk sag. Den person, der skulle afhøres, befandt sig på en kro, og inden vi gik ind, blev jeg pålagt, at jeg under de tyske kollegaers afhøring skulle tie stille, så afhørte ikke blev klar over, at jeg var dansker.

Det jeg her har omtalt skete jævnligt og var resultatet af fælles interesser på begge sider og også en stor del personlige relationer. På chefplan i Flensborg var man klar over og godkendte, at dette nok lidt uofficielle samarbejde eksisterede.

Vi benyttede også de officielle kanaler, når det var større sager. Der blev så af anklagemyndigheden udfærdiget en international retsanmodning, der via Justitsministeriet blev sendt til den pågældende by i Tyskland. Samtidig blev der straks sendt en kopi af anmodningen til byen.

På den danske måde

I en narkosag oplevede jeg, at vi i afdelingen ugen efter afsendelsen af vor kopi havde svar på vores henvendelse. Der var i byen foretaget ransagning og afhøring i sagen mod den tyske statsborger, som vi havde siddende som arrestant i sagen.

Jeg husker, at vi nogle uger efter, at den tyske statsborger havde fået sin dom, fik en henvendelse i sagen fra Justitsministeriet. De mente, at vi måske først skulle indhente en retskendelse, førend de sendte anmodningen. Vi kunne så fortælle dem, at de ikke længere skulle tænke på sagen – manden var dømt i narkosagen.

Tyskerne anses ofte som meget bureaukratiske, men det gælder absolut ikke på det, der kaldes sagsbehandlerplan. Den nok afslappede form, vi har her i landet, er nok noget af en udfordring for nogle i Tyskland, men vor faste kontaktmand i Tyskland har dog refereret en af deres statsadvokater for at sige – o.k., så lad os gøre det på den danske måde.

Når man ringer til en kollega i udlandet i en alvorlig sag, har jeg kun oplevet ubureaukratisk imødekommenhed.

Når der går jura i samarbejdet

Nu har jeg været pensioneret i 10 år og mener, at det gode samarbejde over grænsen er løbet ud i sandet på grund af politikredssammenlægningen og centraliseringen. Jeg tror også, at vores samarbejde var noget specielt for kredsen, idet jeg engang i forbindelse med en udstationering i en specialafdeling var i Helsingør og kunne der forstå, at der absolut ikke var noget samarbejde med det svenske politi.

Jeg mener, at denne form for samarbejde med det primære formål at standse den kriminelle handling altid vil eksistere, men når der først går jura i det, standser alt fremdrift.

Da vores kontaktmand i Flensborg gik på pension, var vi mange fra den gamle Gråsten Politikreds, der ønskede, at han fik en form for anerkendelse for sit store engagement i samarbejdet over grænsen, hvorfor vi flere kollegaer rettede en samlet skriftlig henvendelse til Justitsministeriet, men vor henvendelse blev afvist – der gik vist jura i sagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.