Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kirken og asylsøgerne

I Jyllands-Posten 22/12 rejses spørgsmålet om, hvordan kirken skal forholde sig over for asylsøgere og indvandrere, som er kommet til Danmark.

Selvfølgelig skal den kristne kirke være missionerende. Det har den været siden dens første spæde begyndelse i Palæstina, hvor nogle kvinder som de første opstandelsesvidner fortalte videre, hvad de havde set og hørt. Hvis ikke de havde gjort det, havde der ikke været nogen kristendom eller kirke i Danmark eller for den sags skyld andre steder i verden.

De første disciple holdt sig i begyndelsen bag lukkede døre, og der kunne det hele været blevet, hvis ikke dørene var blevet lukket op, og de havde fået at vide, at de skulle fortælle budskabet om Jesu opstandelse videre til alverden. Hvis man ikke har fattet det, har man ikke forstået ret meget af, hvad kristendom er, eller hvad kirken er, og hvad den er til for.

Lige så selvfølgeligt som dette er, lige så klart er det, at kirken til enhver tid nøje må gennemtænke sin måde at være missionerende på. Det er gennem historien sket med større eller mindre held, men i hvert fald med det resultat, at der er kristne over hele verden.

I en sådan situation skal man være meget varsom og tilbageholdende med et missionsengagement.

Hvis den kristne kirke havde været en lukket loge, ville den have været komplet uinteressant. Nu blander den sig med sin mission med et væld af forskellige kulturer, religioner og ideologier og er med til at præge verden med sit menneskesyn, sit verdenssyn og sin tro.

Kristendommen er i øvrigt ikke ene om at være missionerende. Det er andre religioner også, islam og hinduisme fx, og selv ideologier som ateisme og humanisme er særdeles missionerende.

Det skal være respektfuldt

Hvis ikke de mange forskellige fremmede, som i disse år kommer til Danmark og møder Danmark i al dens forskellighed, også møder kristne mennesker og den kristne kirke, har vi da svigtet den mission, kirken har fået. Det er faktisk ret beskæmmende ind imellem at høre indvandrere give udtryk for, at de havde hørt om Danmark, at det var et kristent land, men de har faktisk aldrig oplevet det i den tid, de har været her.

Men med kirkens forpligtelse til at være missionerende har naturligvis ikke en ret til at tage alle mulige midler i brug, hvad enten vi tænker mission i Danmark eller rundt omkring i verden. Mission må altid være respektfuld over for andre og være dialogisk i sit væsen.

Jeg har selv gennem seks år arbejdet i den lutherske kirke i Madagaskar. Denne kirke er i sammenligning med den danske folkekirke en ung kirke. Kirken der har den regel, at en voksen ikke kan blive døbt, førend man har gennemgået et års kristendomsundervisning. Dette for at undgå at ønsket om at blive døbt er forhastet og uovervejet.

Det kan til enhver tid diskuteres, om det er den rette måde at indrette sig på, men denne praksis forhindrer, at et ønske om at blive døbt bliver et resultat af aggressive missionsmetoder.

Mange asylsøgere og indvandrere i Danmark befinder sig i en sårbar og let påvirkelig situation, hvorved muligheden for at vinde sjæle med utiltalende metoder kan være nærliggende eller motiverne for at blive døbt kan være problematiske.

I en sådan situation skal man være meget varsom og tilbageholdende med et missionsengagement, og kirken skal i hvert fald gennemtænke meget nøje, hvordan man som kristen og kristen kirke møder disse mennesker, samtidig med at kirken ikke skal stikke hovedet i busken og glemme den opgave, som den fik tilbage fra første færd.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.