Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Forskning baseret på misforståelser

Bo Riemann og Stiig Markager, begge forskere hos DCE, det tidligere DMU, skriver 22/12 mod min kronik 4/12. Der har ofte været rejst kritik mod DMU af udenlandske og danske forskere, fordi instituttet politiserer. Tidligere direktør i DMU Henrik Sandbech udtalte ved et møde i 2006, i citat fra en årsrapport fra Videnskabernes Selskab, om troværdighed:

»Hvis en organisation påtager sig faglig rådgivning, må den nødvendigvis fungere som en enhed, når den rådgiver. Man kan ikke have en afdeling, der siger et og en forsker i en anden, der modsiger dette. Og dermed underminerer den troværdigheden i den rådgivning, som organisationen har udarbejdet. To konfliktende råd fra en institution giver selvfølgelig ingen mening.«

Der er derfor kun plads til én mening i DMU. De, der har en anden opfattelse, må finde sig et andet arbejde. Det er tilsyneladende den samme ånd, der hviler over DCE. I stedet for at dokumentere påstande, der rettelig burde være nemme at påvise efter 30 års vandmiljøplaner, fastholdes læseren i meningsløs sammenblanding af forhold, som slet ikke hænger sammen med virkeligheden.

Nitrat har altid været i vandet

Jeg havde håbet på, at min kronik kunne motivere de to forskere til noget større. For eksempel påstås det, at nitrat bliver til organisk kvælstof, når der er lys nok. Sikke noget vrøvl. For at planter kan optage nitrat, skal der være fosfor til stede. Hvis ikke vi gennem urenset spildevand udledte tusindvis af tons fosfor ud i vandmiljøet, ville planterne slet ikke kunne optage nitrat. Nitrat har altid været i vandet, så længe der har været liv på Jorden. Det er et naturligt stof. Alle forskere ved, at iltsvind opstår, når der ikke er mere nitrat i vandet. Det er derfor noget vrøvl at sige, at nitrat er skyld i iltsvind. Det er modsat.

Forskerne hævder, at landbruget er skyld i de ophobede mængder af organisk materiale i bunden af fjordene. At der gennem de seneste 150 år er tilført milliarder af tons organisk materiale som urenset spildevand til de danske fjorde, ”glemmer” forskerne at nævne. Nitrat bundfældes ikke som organisk materiale. Tværtimod forsvinder nitrat op i atmosfæren via denitrificering.

Dokumenterer aldrig noget

Forskerne dokumenterer aldrig noget. De hævder, men de har aldrig bevist noget. Ikke et eneste fuldskalaforsøg. Ikke et eneste sted, hvor det kan bevises, at en halvering af landbrugets udvaskning har haft nogen effekt på vandmiljøet. Ikke et eneste sted.

Jeg kan derimod bevise, at der aldrig er iltsvind efter store udvaskninger af nitrat. Tværtimod. Jeg kan bevise, at fisk trives, jo mere nitrat der er i vandet. Jeg kan bevise, at den største gruppe af alger under vores himmelstrøg, blågrønalgerne, trives bedst uden nitrat i vandet. Jeg ved, at det kun er en forsvindende lille del af det kvælstof, der er i fjordene, der kommer fra landbruget.

Derfor kan jeg også allerede nu forudsige, at til trods for de store regnskyl de sidste uger, der grangiveligt har medført større udvaskning fra jorden til vandmiljøet, vil der ikke komme iltsvind til sommer. Det skulle da lige være på grund af de enorme mængder urenset spildevand, der er løbet ud fra alle de oversvømmede byområder. Det er vi ikke herre over i landbruget.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.