Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Slør efter slør er blevet revet af i svensk politik

Svensk indenrigspolitik har tidligere haft prædikat af at være relativt forudsigelig. Det er fortid. Der er sket en væsentlig polarisering af det svenske politiske landskab. Autoritative socialdemokratisk ledede regeringer gennem årtier og en stabil borgerlig regering fra 2006-2014 er nu afløst af en skrøbelig mindretalsregering.

Ved valget i 2014 trængte Sverigedemokraterne (SD) med 12,9 pct. af stemmerne sig som det tredjestørste parti ind som en kile mellem de to traditionelle blokke i svensk politik (Socialdemokraterne og venstrefløjen over for den borgerlige alliance). Det overordnede styrkeforhold mellem de to blokke ændres næppe efter et kommende valg.

De seneste meningsmålinger giver SD omkring 20 pct. af stemmerne og understreger partiet som potentiel tunge på vægtskålen. Om det vil føre til en reel inddragelse af SD eller en fortsat udelukkelse er et nøglespørgsmål. De ”gamle” partier har endnu ikke villet tage fat på det spørgsmål.

Om regeringssamarbejdet mellem Socialdemokraterne og Miljøpartiet (MP) holder vil nok så meget afhænge af flygtningekrisen. Med efterårets mange asylstramninger er MP nær grænsen for, hvad partiet kan holde til. Det er dog den gennemgående opfattelse, at MP allerede har betalt prisen ved omlægningen af asylpolitikken, og at tiden ikke er til at løbe fra ansvaret.

COP21-aftalen i Paris er uden tvivl en fjer i hatten for partiet, og det styrker appetitten på at regere videre. En stigning i antallet af asylsøgere med stramninger som konsekvens vil dog være gift for sammenholdet mellem Socialdemokraterne og MP.

Flygtninge og migration har fyldt enormt i det sidste halve år i det svenske landskab. Slør efter slør er blevet revet af i den svenske politik og debat. Virkeligheden har overhalet selv de vildeste forestillinger om, hvad regeringen og alliancen har været enige om at vedtage for at dæmme op for bølgen af flygtninge og migranter.

Det er imidlertid en misforståelse at tro, at det har ændret den gennemgående opfattelse i Sverige af, at flygtninge, dem modtager man, og at de har krav på asyl. Sverige har siden Anden Verdenskrig tradition for en meget liberal flygtningepolitik. Tusindvis af mennesker fra lande som Vietnam, Chile, Sri Lanka, det tidligere Jugoslavien og lande i Afrika har i årtier nydt godt af det, som svenskerne betegner med stolthed: den humanitære stormagt Sverige. Den opfattelse er der grundlæggende ikke rykket ved – uagtet at SD har vind i sejlene.

Men Sverige har nået bristepunktet for, hvad et organiseret velfærdsamfund kan klare. Ankomsten af op mod 170.000 flygtninge og migranter i år presser de lokale samfund og har tvunget regeringen til at slå bremsen i. Samtidig har man måttet sande, at man sammen med Tyskland står ret alene med sin liberale politik, og at en europæisk fordelingsløsning for flygtninge og migranter ikke ligger lige for.

Et fortrin, som i disse krisetider stiver landet gevaldigt af, er økonomien, der hører til de stærkeste i EU i en årrække. I 2015 fortsætter tendensen med en vækst i forhold til tredje kvartal sidste år på knap 4 pct. – imponerende i europæisk sammenhæng. Det er ikke et forbigående fænomen. Fra 1993 til 2014 er den reelle indkomst pr. indbygger steget med 52 pct., og Sverige har således ligget helt i top i to årtier blandt Oecd-landene.

De øgede udgifter (ca. 60 mia. sv. kr.) til flygtninge i 2016 skræmmer derfor ikke, om end det kræver besparelser på en række andre områder. Der er bred politisk enighed om, at Sverige har behov for en stor indvandring for at klare fremtidens udfordringer. Derfor er man også klar til at modtage 50-100.000 nye borgere årligt, men det dobbelte – det klarer man ikke.

Sverige kaldes ofte et ingeniørsamfund. Det er bygget på professionelle beregninger, langsigtede tiltag og et klippefast fundament. Det kommer de nuværende kriser i Europa ikke til at underminere.

Spændstigheden i svensk politik og beslutningshastighed kommer til gengæld på prøve. En del kameler skal sluges både i form af væsentlige politiske justeringer og et opgør med en del af det fasttømrede velfærdssystem, der ikke passer ind i en ændret virkelighed. Integration og lettere adgang til arbejdsmarkedet for flygtninge og migranter bliver et af hovedemnerne i 2016.

Svensk politik vil byde på spændende og uforudsigelige kapitler i den kommende tid. Hvis man vil prøve at forstå det, må man skrotte en del af de stereotype forestillinger, som ofte kommer til udtryk i forhold til vores broderland.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.