Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Min farmors sidste ord

Det er hårdt at stå ved et dødsleje – det er hårdt at lukke døden indenfor. Hvad siger man, og hvilket budskab leveres videre? Her er farmors sidste ord, som gjorde indtryk.

Artiklens øverste billede
Farmor Marie Louise Hansens sidste ord gjorde stort indtryk på Jesper Pøhler, skønt de måske var banale. Foto: Privat

De seneste uger har vist, at døden desværre ikke altid kommer naturligt. Heldigvis er der dog stadig mennesker, der sover stille og fredeligt ind. Men hvad siger man, når man ved, at man højst sandsynligt ikke er her i næste uge? Hvem vil man gerne have omkring sig? Hvilke råd giver man videre, og hvad spørger man om?

Her er de sidste ord fra min farmors dødsleje.

I forrige weekend var min kæreste og jeg på besøg på opvågningen på Hvidovre Hospital. Vi besøgte farmor, som lå med det ene ben i graven – det andet i en hospitalsseng fuld af bippende maskiner og slanger. Egentlig er hun ikke min rigtige farmor, men jeg har kendt hende, siden jeg var 16, og jeg nåede aldrig at møde min egen farmor. Så min kærestes farmor er også min farmor, og jeg er også en del af familien. Det er jeg glad for.

Visheden er hård

Det betyder, at det var hårdt for mig at besøge hende på dødslejet. Selv om hendes død havde været længe undervejs, og selv om jeg ikke manglede at opleve noget med hende – andet end flere gode samtaler, hyggelige søndagsfrokoster eller gåture rundt om Brøndbyøster Torv – så var det stadig hårdt at vide, at hun skulle dø. Og det var hårdt at vide, at hun lå der med store smerter og ude af stand til at komme ud af sin hospitalsseng.

Vi har før besøgt farmor på hospitalet, hvor vi ikke vidste, om hun ville overleve den næste operation, eller om hun ville være der til at holde den næste jul med os. Men denne gang var anderledes. Denne gang kunne man også mærke på farmor, at hun ikke regnede med at overleve.

Det var meget rørende og meget sørgeligt. Jeg har aldrig prøvet at ligge for døden, og jeg kan godt forstå, at hun var både bange og ked af det. Det må være så angstprovokerende at skulle acceptere døden og lukke den indenfor.

Sidste chance

Og mens vi stod der rundt om sengen og troede, at hun sov dybt, begyndte farmor at åbne øjnene og tale til os alle sammen; to børn, tre børnebørn og mig. Og hvad siger man så? Hun vidste, at hun næppe ville leve næste uge med, og hun vidste, at det højst sandsynligt var sidste chance for at sige noget.

Det er i sådanne situationer, man skal spidse ører. Jeg er stadig ung og kan nå at lægge mit liv om. Og her kom guldkornene så fra én, der havde levet et helt liv og oplevet lidt af hvert. Skal jeg investere i Novo-aktier? Skal jeg rejse Jorden rundt? Skal jeg træne mere intensivt, så jeg kan få sixpack og store overarme?

Jeg stod klar med min mentale kuglepen og blok, men de vise ord var uhyggeligt enkle: »Pas godt på hinanden.« Det var det.

Hun fortalte, at hun elskede os, at hun var umådeligt stolt af sine børn og sine børnebørn, at hun var glad for, at min kæreste og jeg igen var sammen, og at hun håbede, at hun ikke havde gjort noget forkert som farmor, mor og menneske.

Meningen med det hele

Og dér har vi den: meningen med det hele. Det lyder måske banalt, når man hører det, men hendes ord ramte mig, og jeg vil tage dem med mig resten af livet. For mens jeg har travlt i hverdagen med at balancere speciale, studiejob, frivilligt arbejde, træning, venner og diverse projekter hist og her, så er alt dette kun midler til at opfylde målet: at finde en mening med mit liv. Farmor havde fundet sin. Og jeg tror, at hun havde fat i den lange ende.

Hvis du har tag over hovedet, er mæt og nogenlunde rask, så har du faktisk ingen undskyldninger tilbage for ikke at være et godt og anstændigt menneske.

Og opskriften er ganske simpel: Har du været oppe at skændes med din far, din søster eller din ven? Så sig undskyld og bliv gode venner igen. Skylder din bror dig penge, og benægter han hårdnakket? Så tilgiv ham og kom videre. Føler du dig forbigået af din chef på jobbet, eller bliver du voksenmobbet? Så omfavn de gode sider, som dine fjender også rummer (eller find et andet sted at bruge din energi).

Når døden banker på, er livets små og store konflikter så uendeligt ligegyldige. Derfor er det synd, at vi ofte bruger så megen energi på dem i løbet af vores liv. For hvem går op i, om du trådte ved siden af en enkelt gang eller to i løbet af de 83 år, hvor du gjorde så meget godt? De 83 år, hvor du var en kærlig mor, en rar farmor og et omsorgsfuldt menneske.

Kære farmor: Vi elsker dig, og du gjorde det godt. Knus fra dine børn, børnebørn og alle os andre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.