Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hjælp, jeg frygter for mine børns trivsel på grund af de alt for lange skoledage

Jeg føler mig ganske magtesløs ved at lade mine børn være en del af noget, jeg ikke kan stå inde for.

Artiklens øverste billede
Stik imod sine principper har Stine Tougaard skrevet alle sine fire børn op på alle områdets private skoler. Foto: Katrine Marie Kragh

Lad mig starte med at slå helt fast; dette er ikke en videnskabelig undersøgelse. Dette er en helt igennem subjektiv vurdering lavet på grundlag af, hvad jeg som mor til tre børn i den danske folkeskole oplever.

Først vil jeg bede mine læsere om at huske tilbage på deres egen skoletid. Der var dage, hvor man havde fri kl. 12.00 – dage til kl. 14.00 – og på de ældste klassetrin også en eller to dage om ugen, hvor man først havde fri kl. 14.45. Jeg var glad for at gå i skole, men jeg husker klart disse lange dage. Det var hårdt. Sådan er hver eneste dag for børnene på mellemtrinnet, dvs. fra niårsalderen – ja, længere.

Og børnene sidder ikke i sækkestole i store lyse rum med bare fødder og hører musik, som det muligvis var intentionen med reformen. Børnene sidder i de samme klasselokaler, som vi gjorde, små og med dårlig luft; nu er der blot puttet endnu flere elever derind, end der var i vores tid.

Længere arbejdsdag end voksne

Mine tre skolesøgende børn er velfungerende og velbegavede. De har altid været endog meget glade for at gå i skole. De er stadig glade for kammerater og for deres meget dygtige lærere, men der er ikke noget, der kan kompensere for, at deres skoledage er for lange.

Min søn på 10 år går i 4. klasse. Han har fri kl. 15.00 tre dage om uden og 14.05 to dage om ugen. Effektivt giver det ham og hans jævnaldrende en arbejdsdag, som er længere end mange voksnes. Han er en meget glad og meget aktiv dreng, men det er for hårdt. Hans glæde ved at gå i skole er støt nedadgående, og det er meget smertefuldt at være vidne til, at hans motivation og glæde gradvist forsvinder.

Meget lidt fagligt udbytte

I min datters 7. klasse fylder man ydertimerne op med valgfag. Der er i forvejen 27 elever i hendes klasse, og i disse ydertimer undervises de ofte sammen med parallelklasser. Dette medfører en hel del uro og meget lidt fagligt udbytte.

Det er absolut ikke min fornemmelse, at det er pga. lærernes indsats, at det ikke fungerer. Det er nok bare ikke et realistisk projekt at undervise 40 teenagere fra 14.00 til 15.00, efter at de har haft en hel dag på skolebænken.

Min anden søn er syv år og går i 1. klasse. Igen vil jeg erindre læsere om, at vi i vores tid i 1. klasse formentlig havde fri kl. 12.00 eller 12.30. Han går i skole hver dag fra 8.00 til 14.05.

Børnene ”lukker ned”

Jeg er 100 pct. sikker på (igen blot min personlige empiriske analyse), at reformen ikke medfører dygtigere elever. Som jeg ser det, har reformen medført dårligere trivsel, lavere motivation og efter al sandsynlighed dermed ringere fagligt udbytte.

Jeg har heller ikke i min berøring med tre folkeskoler oplevet lærere, som synes, at de lange dage fungerer. Flere nævner, at børnene i de sidste timer ”lukker ned” for at holde det ud og dermed ikke er modtagelige for undervisning.

Børnene dør ikke af at have lange skoledage. Børn har til tider en uhyggelig evne til at vænne sig til ting og tilpasse sig tingenes tilstand. Derfor er det os voksnes ansvar at råbe vagt i gevær. Jeg er bekymret for, at vi i fremtiden vil fortryde – og se tilbage og tænke: »Hvad var det dog, vi gjorde mod dem?«

Et desperat opråb

Dette er blot en ulykkelig mors desperate opråb. Jeg kan se, at det går for hårdt ud over børnene. I mine børns klasser er der eksempler på børn, der ikke kommer i skole i længere perioder ad gangen eller meget ofte er syge (skolevægring, hørte jeg det betegnet som forleden; et fænomen, der mig bekendt ikke har eksisteret før).

Jeg frygter for mine børns trivsel på grund af de lange dage og skammer mig som mor over at lade dem lægge krop til. Jeg trøster mig ved, at mine børn i det store hele klarer sig godt fagligt og socialt; for de børn, som ikke gør det, må det være ren tortur.

Ville gerne undervise dem selv

Jeg føler mig ganske magtesløs ved at lade mine børn være en del af noget, jeg ikke kan stå inde for. Føler, at børnene er taget som gidsler af en totalitær stat. Havde jeg økonomisk og praktisk mulighed for det, valgte jeg at tage dem ud af skolen og undervise dem selv.

Det har jeg desværre ikke, og derfor er det eneste, jeg har kunnet gøre – stik imod mine principper – at skrive alle vores fire børn op på alle områdets private skoler – ikke fordi jeg er utilfreds med folkeskolen, men alene på grund af de alt, alt for lange skoledage.

Der er desværre, tankevækkende nok, meget stor rift om pladserne, så nu må jeg bare vente – alt imens jeg ser mine børns tid blive misbrugt.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.