Koranen og grundloven

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selv om jeg i forvejen vidste, at hvad folk siger og skriver, skal tages alvorligt, stemtes jeg alligevel til alvor, da jeg den 22/4 2008 i forelæsningsrækken ”Religion og Politik” under Folkeuniversitetet på Aarhus Universitet hørte Sherin Khankan indlede sin forelæsning med at sige, at for hende var der ingen tvivl om, at Koranen ord til andet var Guds åbenbarede ord til Muhammed.

SK er stifter af og talskvinde for ”Forum For Kritiske Muslimer” og har desuden været medlem af og folketingskandidat for Det Radikale Venstre.

Nu rummer Koranen en del udsagn, der er fuldstændigt uantagelige for civiliserede mennesker. F.eks. Sura 2 vers 191: »Dræb dem, hvor I møder dem, og fordriv dem derfra, hvor de har fordrevet jer! Fristelse til frafald er værre end drab! Kæmp ikke med dem ved det fredhellige bedehus, medmindre de vil kæmpe med jer dér! Men hvis de gør det, skal I dræbe dem! Sådan er gengældelsen for de vantro.«

Danmarks justitsminister må formodes at kende grundlovens § 67: »Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden«.

Derfor burde man kunne forvente, at han indkaldte alle i Danmark virkende imamer og bad dem skrive under på, at de naturligvis ikke deler Sherin Khankans syn på Koranen som værende ”ord til andet Guds ord til Muhammed”, og at de naturligvis forkaster koranvers, der opfordrer til mord. Og dem er der mange af. Alternativt må deres moskéer lukkes, og de imamer, der ikke har dansk statsborgerskab, naturligvis udvises. Eller endnu bedre, allerede ved grænsen standse folk, der dyrker en Gud, der befaler drab.