Det er noget andet med Israel

EU-Kommissionen godkendte 11/11 en ordning, der fastslår, at alle produkter, som stammer fra israelske bosættelser, fremover skal mærkes. Det skal hjælpe forbrugerne til at skelne produkter fra Israel og disse områder, selvom det ikke er et påvist bredt artikuleret forbrugerønske i EU.

Begrundelsen er, at EU ikke anerkender det, der betegnes som Israels besættelse af Vestbredden, Østjerusalem og Golanhøjderne.

Det må så betyde, at Danmark og EU de facto anerkender Tyrkiets besættelse af 37 pct. af Cyperns areal, Marokkos besættelse af Vestsahara og Kinas besættelse af Tibet. For EU har ikke stillet krav om, at varer fra den tyrkisk besatte del af Cypern og varer fra henholdsvis Vestsahara og Tibet skal mærkes specielt, så forbrugerne kan skelne mellem varer fra disse landes besatte områder og landene selv.

Naturligvis er EU-Kommissionen, politikere, ngo’er og almindelige mennesker, der støtter dette skridt, ikke antisemitter. Nej, for det er pæne mennesker ikke. Og så er der jo også jøder, der støtter dette skridt, lyder det fra de pæne mennesker.

De synes bare, at Israel, der for øvrigt er en jødisk stat med plads til alle religioner og anden etnisk og kulturel baggrund, skal behandles anderledes end andre stater. For Israels eget bedste, hævder de pæne mennesker. Men de pæne mennesker, ikke-jøder eller jøder, er hyklere og bærer ved til jødehadets bål.

Nå, men der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gør det nemmere for mig at målrette og intensivere mine indkøb af varer fra Vestbredden og Golanhøjderne.