Utryg ved sygehuset

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tak til Thurid Waagstein Madsen for kronikken ”Uhelbredeligt syg på et provinshospital” i JP 2/11 og for at have udvist det mod, der skal til for at beskrive sin fars sygdomshistorie på sygehuset i Horsens.

Det mod ville jeg ønske, jeg havde haft i sommeren 2013, da min mor af flere omgange blev indlagt på netop det sygehus. Jeg havde ikke modet, fordi jeg frygtede, at min mor skulle blive indlagt igen, og at hun derfor ville få en dårligere behandling, end hun fik ved de to foregående indlæggelser.

Da jeg læste kronikken, blev jeg mindet om den tid, hvor min mor på 91 år var indlagt på sygehuset. Den sommer står for mig som et mareridt. Min bror og jeg var på skift på sygehuset, fordi vi var utrygge ved, at vores mor skulle være der alene. Det var grotesk den mangel på omsorg, fejldiagnosticering, svigt osv., som vores mor blev udsat for.

Lillejuleaften 2014 blev min mor indlagt igen, men denne gang heldigvis på Silkeborg Sygehus’ hjerteafdeling – det var fantastisk at opleve den omsorg og den professionelle behandling, som både min mor og vi som pårørende fik. Jeg fik her en følelse af, at min mor var i trygge hænder, trods sin høje alder og et svækket helbred fik hun den lægefaglige hjælp og omsorg, hun havde behov for.

Et ophold på Silkeborg Sygehus, der står i skærende kontrast til, hvad jeg oplevede på Horsens Sygehus.

Du kan sende debatindlæg til redaktionen på debat@jp.dk. Betingelserne kan læses her