Ledere, tag nejhatten på – stop med at være guru
Engang gik vi på arbejde for at skaffe føde på bordet, tøj på kroppen og andre basale fornødenheder. I dag forventer mange af os, at vi også skal realisere os selv på jobbet. Men fremtidens ledere bør ikke være personlig garant for medarbejdernes selvrealisering.
Mange ledere og betroede medarbejdere mistrives, fordi både de selv og deres medarbejdere har skyhøje forventninger til arbejdslivet.
Psykolog Svend Brinkmann er årets modtager af DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen. Svend Brinkmann får blandt andet prisen som anerkendelse for sin bog ”Stå Fast”, hvor han udfordrer tidens trang til selvudvikling. Og set fra mit skrivebord, kan jeg kun sige, at der også i arbejdslivet og blandt ledere kan være rigtig god mening i at tage Svend Brinkmanns ”nejhat” på.
Forestillingen om et arbejdsliv fyldt med personlig udvikling er nemlig en illusion, der stresser og fører til mistrivsel.
Blandt Ledernes medlemmer oplever jeg, at relativt mange ledere og betroede medarbejdere mistrives, fordi både de selv og deres medarbejdere har skyhøje forventninger til arbejdslivet. Vi vil anerkendes, ses og høres, forstås og udvikles på vores job.
Egne forventninger
I april i år viste en af Ledernes medlemsundersøgelser, at 18 pct. af i alt 8.177 ledere i løbet af de seneste to uger havde følt sig stressede. Halvdelen af dem pegede på egne forventninger og ambitioner som en del af årsagen.
Jeg tror, vi kommer til at se en modreaktion på de helt urealistiske krav til ledere og arbejdspladser.
Vi har igennem en årrække set, at ledelsesopgaven er blevet bredere og bredere. Ledere skal forholde sig til medarbejdernes sundhed, følelser og drømme.
Mit håb er, at lederrollen i fremtiden bliver mere professionaliseret og fokuseret på kerneopgaven – nemlig at lede.
En leder er hverken psykolog, diætist eller socialrådgiver. Og et ansættelsesbevis er en aftale om ansættelse – ikke en garanti for et lykkeligt arbejdsliv.
Det holder ikke i praksis
Men virksomheder og topledere må også gribe i egen barm og skære ned på brandingen af arbejdspladserne som katedraler for personlig udvikling og selvrealisering.
Jeg mener ikke, det er reelt at foregive, at en virksomheds højeste mål er at udvikle, motivere og engagere medarbejderne. Ganske enkelt fordi det ikke holder i praksis. Virksomheder er drevet af at servicere kunden og tjene penge. Punktum.
Nøglen til succes for fremtidens ledere må blandt andet være at erkende, at der i begrebet ledelse ligger både magt og autoritet. Ledere skal turde påtage sig den magt og autoritet og være ærlige i forventningsafstemningen med medarbejderne.
En leders opgave er at lede – ikke at agere guru, coach eller personlig garant for medarbejdernes selvrealisering.