Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Justitsminister Søren Pind må stives af

Justitsminister Søren Pind truer med kilometerlange rækker af lastvogne i tomgang med rådnende landbrugsprodukter, døende kreaturer, sovende turister bag rattet og milliarder i tabte indtægter, hvis Danmark indfører lov, orden og kontrol med sine grænser.

Justitsminister Søren Pind truer med kilometerlange rækker af lastvogne i tomgang med rådnende landbrugsprodukter, døende kreaturer, sovende turister bag rattet og milliarder i tabte indtægter, hvis Danmark indfører lov, orden og kontrol med sine grænser.

I sit Søndagspanelet i JP 4/10 ”Et grænsespørgsmål” har han nok af hændervridende beklagelser, men han har ikke et eneste svar til gavn for Danmark, som er en udenrigsminister værdig.

Lige så dristig, opfindsom og skarp som Søren Pind kan være i opposition, lige så tam, spagfærdig og viljeløs bliver han, når han som minister skal bortforklare, at Danmark reelt er en lovløs korridor for omflakkende asylindvandrere, som forståeligt nok kun har foragt tilovers for vores love, grænser og ordensmagt.

Men Søren Pind ånder lettet op og gør en dyd ud af sin handlingslammelse: De fleste asylindvandrere passerer nemlig blot igennem Danmark på vej mod Sverige, og hvis de blev kontrolleret ved grænsen, var vi jo nødt til at påtvinge dem asyl.

Sikken en lettelse, men her er nyt for dig, Søren Pind: Ifølge en intern tysk regeringsrapport, trykt i Bild, venter Tyskland ikke 500.000, ikke 800.000, men 1,5 millioner asylansøgere, før året er omme. Og eftersom tyske og svenske asylcentre for længst er overfyldte, bliver resultatet, at stadig flere asylindvandrere må slå sig til tåls med det barske og ugæstfrie Danmark.

Affødt af globale forskelle

Men så fralægger Søren Pind sig ansvaret. »At vi intet gjorde i Syrien, står os nu dyrt. Det må vi gennemleve«, belærer han danskerne. Det er nemlig deres egen skyld, for de fulgte ikke hans kloge råd om, at vi skulle invadere Syrien, vælte Assad og indføre et harmonisk og velstående samfund, som alle syrere helst vil blive i. Men hvorfor så ikke også – når vi nu var i gang – Eritrea, Senegal, Gambia og måske én gang til Irak og Afghanistan?

Nej, sandheden er, at vi er vidne til en folkevandring først og fremmest affødt af de store globale forskelle, og dens omfang har intet at gøre med, hvor mange bomber danske fly kaster mod Islamisk Stat, om vi lukker for en ferskvandsboring i Burkina Faso eller forsøger at ”bestikke” Tyrkiet med nye milliarder.

Sandheden er, at det ikke er Danmark, men EU og Tyskland, som har revet alle aftaler itu, Dublin såvel som Schengen: EU ved intet at gøre for at beskytte sine ydre grænser og Tyskland ved at udsende åben invitation til enhver migrant, som har kræfter, held og penge til at nå til Nordeuropa.

Dermed har Danmark al ret til at sætte sig til modværge over for folkevandringen, blandt andet ved at se på flygtningekonventionerne med nye øjne og ved igen at kontrollere sine grænser. Det er ikke uden omkostninger. Men vi har ikke råd til at lade være.

I den situation ville det være godt, hvis vi havde en regering og en udenrigsminister, som levede op til Venstres valgløfter om at begrænse indvandringen og ikke lade sig presse af Bruxelles og Berlin – alt det som, Søren Pind nu så opgivende mener, har været umuligt hele tiden?

Heldigvis har vælgerne en god mulighed den 3. december. Den dag kan de med et massivt nej fortælle regeringen, at indvandring skal forblive et dansk anliggende. For der er åbenbart brug for at stive Søren Pind af, før han knækker helt under ansvarets tunge byrde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.