Hvordan gør vi skolelederjobbet mere attraktivt?

Landets skoler mangler kvalificerede ansøgere som skoleleder, og Skolelederforeningen samt Lærerforeningen har kastet sig ud i at placere skyld. For mig er det langt mere interessant at finde en konstruktiv løsning på problemet.

Siden jeg i JP 17/8 kunne læse, at skolerne oplever en udpræget mangel på kvalificerede ansøgere til stillingen som skoleleder, har jeg tænkt over, hvilke bevæggrunde man egentlig har for gerne at ville være leder. Jeg forestiller mig, at det hænger sammen med at ville gøre en forskel, skabe forandring og at kunne sætte et fingeraftryk på det område, man leder.

I den udstrækning det er tilfældet, kræver det, at arbejdspladsen giver plads til det. Det vil sige, at der skal være albuerum og højt til loftet – og helt afgørende er det også, at der er mulighed for at lytte og inddrage medarbejderne i tilpasning, justering og udvikling af arbejdet.

København og Vrå

Spørgsmålet er, om ovenstående er kendetegn ved de danske skoler, som vi kender dem i dag? Ikke udpræget. Og det er derfor, at vi i Alternativet mener, at skolerne skal have langt mere medbestemmelse og selvbestemmelse.

Jeg ser for mig, at de danske skoler bliver kendetegnet ved, at ledere, lærere og pædagoger får mulighed for at iværksætte undervisningsformer og -indhold, som afspejler lokale behov og muligheder. For der er nu engang forskel på en skole i København og én i Vrå.

De enkelte skoler skal have friheden til at medskabe egne parametre, for hvad man gerne vil måles på og blive bedre til – parametre hvor man så skal forbedre sig. I stedet for at vi i dag oplever, at alle skoler bliver målt op mod nogle stringente, standardiserede nationale testkriterier, der netop ikke respekterer lokale forhold og forskelle.

Skolelederrollen skal frigøres

I Alternativet har vi defineret tre kriser – system-, empati- og klimakrisen. Og jeg tror på, at de danske skoler skal indrettes, så de ruster eleverne til at imødekomme de udfordringer, der venter fremtidens verdensborgere. Det kræver empatiske, nysgerrige, dygtige, entreprenante, kreative og skabende elever.

Jeg tror, at vi skal frigøre rollen som skoleleder fra overdreven målstyring, driftsmål, nationale test og bureaukratisk administration. Hvis opgavebeskrivelsen i højere grad lød på at skabe skoler med fokus på at forme elevernes nysgerrighed, skaberkraft samt demokratiske dannelse, og samtidig gav skolelederne langt friere tøjler til den opgave, tror jeg, at det ville være lettere at tiltrække kvalificerede ansøgere.