Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Landbruget tabte krigen om den offentlige mening

Artiklens øverste billede
Blot 6 af hver 100 danskere mener, at landbrugs- og fødevareerhvervet er det vigtigste vækstområde i fremtiden. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

Efter fire års offensiv imagekampagne og udgifter på mere end 60 mio. kr. må den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer se i øjnene, at dens storstilede reklameprojekt er kuldsejlet. Næppe nogensinde har landbrugets omdømme været ringere end i dag, og især blandt politiske og kritiske forbrugere er det gået helt galt.

Det er ikke en påstand hevet ud af den blå luft, men en solidt dokumenteret kendsgerning. Ikke uden en vis bittersød ironi er dokumentationen ovenikøbet betalt af Landbrug & Fødevarer selv. Den viser, at kun 6 af hver 100 danskere bakker erhvervets selvforståelse op, mens kun 10 af hver 100 danskere mener, at landbruget behandler omgivelserne med tilstrækkelig omhu.

Det er imagekampagnen ”Den nye fortælling”, der er endt med dette katastrofale nederlag. Resultatet er det stik modsatte af, hvad det københavnske reklamebureau Mensch havde lovet de popularitetshungrende landmænd til gengæld for deres mange mio. kr.

Krigserklæringen

Landbrug & Fødevarer skrev selv krigserklæringen mod den offentlige mening med disse ord:

»Det skal være slut med tudefjæs og kemiske definitioner. Med en storstilet kampagne til 60 mio. kr. kaster landbruget alle skyts ind i kampen om at fortælle danskerne historien om et erhverv, der har svarene på nogle af fremtidens største udfordringer. Opgaven går i sin svære enkelhed ud på at fortælle danskerne, at landbrugs- og fødevareerhvervet både nu og i fremtiden er en vigtig spiller, som har svar og løsninger på en masse samfundsmæssige udfordringer«. Fyndordene blev formuleret af adm. dir. i Landbrug & Fødevarer, Carl Aage Dahl, ved startskuddet til kampagnen i 2011, men allerede året efter havde Carl Aage Dahl selv fået nok af retorikken. I maj 2012 forlod han L&F til fordel for et direktørjob hos Ingeniørforeningen. Den kompetente agronom blev erstattet af en ekspolitiker (fhv. forsvarsminister Søren Gade fra Venstre), som nu er erstattet af en anden ekspolitiker (fhv. justitsminister Karen Hækkerup fra Socialdemokraterne).

Lige lidt har det hjulpet. Danskerne er i dag endnu mindre begejstrede for landbruget, end vi var i 2011, da reklamekampagnen blev skudt i gang.

Ganske vist vurderer reklamebureauet Mensch, at kampagnen har været vellykket. Reklamefolkene hævder f.eks., at »77 pct. kan genkende kampagnen som et billede af en sektor, der ser positivt på fremtiden«, og at »kendskabet til Landbrug & Fødevarer er steget med 115 pct.« – hvordan det så lader sig gøre.

Men alt det var bare reklamegas, da sandhedens time oprandt i maj 2015. De fine procenter faldt på gulvet, i takt med at Norstat gik direkte til stålet og interviewede 1.002 repræsentativt udvalgte danskere om deres syn på landbruget. Norstat, der betegner sig selv som Europas førende specialiserede dataindsamler, leverede en skånselsløs nedsabling af de fire års kostbare kampagne.

Det helt afgørende spørgsmål til de udvalgte danskere lød: Hvilke brancher mener du, har det største vækstpotentiale i fremtiden?

Svaret resulterede i et knusende nederlag for offensiven mod den offentlige mening: Blot 6 af hver 100 danskere sagde ja til landbrugs- og fødevareerhvervet som det vigtigste vækstområde i fremtiden. Sølle 6 pct.

Lige så galt gik det med svarene på spørgsmålet: Bør Danmark gå forrest i EU ved at stille strengere miljøkrav til virksomheder og landbrug? Hele 61 personer af hver 100 adspurgte mente ja. Kun 10 af hver 100 mente, at landbruget ikke behøver at forbedre sig.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, kunne ikke skjule sin irritation, da han i juli skulle kommentere undersøgelsen over for nyhedsbureauet Ritzau.

»Vi kunne jo også bare smide håndklædet i ringen og skyde en masse køer. Så ville samfundet spare på CO2-regnskabet. Men mælken bliver stadig lavet et andet sted i verden, bare under værre forhold,« sagde Martin Merrild.

Mere end reklamegas

Cheføkonomen i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby, bekræftede over for Ritzau, at resultatet af Norstat-undersøgelsen var »meget langt fra det vanlige budskab fra Landbrug & Fødevarer om, at dansk landbrug er overreguleret på miljøområdet, og at erhvervet spiller en nøglerolle i dansk økonomi nu og i fremtiden«. Ikke overraskende fandt Søby undersøgelsen »på nogle områder skuffende og ærgerlig læsning«.

Normalt er det ikke god tone at blande sig i private interesseorganisationers ledelsesforhold, men med landbruget er det anderledes. Erhvervet drives af en lille håndfuld jordejere, der udgør en halv procent af befolkningen, som på godt og ondt administrerer 62 pct. af det yndige land.

Har vi så ikke lov til at forvente mere end bare reklamegas, når fremtiden skal formes? Og når forvalterne ikke kan levere de ønskværdige resultater, har vi så ikke både ret og rimelighed i at forlange en ny ledelse i førersædet?

Landbrug & Fødevarer – krigen er tabt og de mange millioner spildt. Erkend dog nederlaget, vælg en ny ledelse og gå så i samarbejde med samfundet om en helt ny fortælling.

Af Kjeld Hansen, gårdejer og journalist, Tåstrupvej 31, Klippinge.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.