Danmark som et kristent land
Det er ”befriende”, skriver JP på lederplads 26/7, at regeringen som del af sit grundlag medtager en erklæring om, at Danmark er »et kristent land«.
Men Danmark er forhåbentlig et land for andre end de kristne. Kristendommen er et fremmedelement, der i sin tid blev indført af politiske snarere end religiøse grunde.
Jeg vil selv betegne mig som ikkekristen dansker. Kristendommen er ikke af mig, og jeg er ikke af den. Kristne mennesker har jeg derimod intet problem med – der skal være plads til os alle. Men som overordnet normdanner for samfundet håber jeg, at kristendommen og især lutherdommen snart forsvinder ud af billedet.
Betyder denne afvisning af en ca. 2.000 år gammel og traditionelt meget intolerant religion, at jeg ikke er en ”rigtig dansker” ligesom JP’s lederskribent?