Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vi skal selv bestemme, hvad der er lov og ret

Folketingets flertal vil udskrive en folkeafstemning for at afskaffe det såkaldte retsforbehold, som vi har i forhold til EU. Det kan nemlig ikke afskaffes uden om grundlovens bestemmelser.

Hvad betyder det, at Danmark har et retsforbehold over for EU?

Ja, det betyder jo, at vi selv bestemmer over noget af det allermest vigtige, nemlig hvad der er lov og ret her i vort eget land. Det vil vi ikke overlade til EU. Alene tanken om at afgive dette bør få alle alarmklokker til at ringe.

”Nye” forbrydelser

Det handler f.eks. om, hvad vi straffer hinanden for, og hvordan vi gør det.

En af de bestemmelser, som Danmark vil blive underlagt ved retsforbeholdets afskaffelse er artikel 83, stk. 1 i Lissabon-traktaten, der lyder: »Europa-Parlamentet og Rådet kan ved direktiv efter den almindelige lovgivningsprocedure fastsætte minimumsregler for, hvad der skal anses for strafbare handlinger samt straffene herfor«.

Vi kan altså risikere at blive straffet for helt nye og ukendte ”forbrydelser”, som EU vedtager.

Og det handler også om, at EU kan bestemme over civilretlige områder, som f.eks. skilsmisseregler, arvelove, aftaleforhold. Endelig kan det nævnes, at vi også risikerer, at indvandrings- og asylpolitikken kommer ind under EU-unionen.

Beroligende meldinger

Der bliver dog udsendt beroligende meldinger fra højeste sted: Der er tale om en ”tilvalgsordning”.

Ganske vist giver vi ved et ”ja” Folketinget fuldmagt til at tilslutte os det hele.

Men vore politikere vil passe på os, for de er enige om, at vi kun tilslutter os de ting, der er gode for Danmark, efterhånden som det bliver aktuelt – og det vil jo være upraktisk, at folket skal spørges igen og igen. Det handler her og nu kun om at hindre international kriminalitet, som jo kun de rene tåber kan være imod at bekæmpe.

Vi ombytter med andre ord grundlovens regler om suverænitetsafgivelse med et politisk løfte om, at danskerne ikke behøver at frygte for at blive ført ind i den åleruse, som en tilvalgsordning jo er.

Et værn om lov og ret

Hertil kommer, at dersom disse lokketoner ikke slår til, så vil vi, der vil værne om dansk lov og ret, blive beskyldt for at holde hånden over kvindehandel, børneporno og al anden international kriminalitet.

Disse skrækkelige forhold, som jo må råde i Norge, Schweiz og Island, der også vover at stå udenfor.

Vi skal selv bestemme, hvad der er lov og ret i vort eget land.

Hvis vi opgiver det, så underminerer vi selve fundamentet for vort folkestyre og Danmarks århundredgamle selvstændighed.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.