Ytringsfriheden styrket

Højesterets dom i striden mellem journalisten Jørgen Dragsdahl og professor Bent Jensen fandt sin nationale afslutning ved kendelsen, at professoren krænkede journalistens ære ved at kalde ham KGB-agent.

I offentligheden medførte BJ’s udsagn, at JD blev anset for at være en kriminel person, selvom myndighederne ikke fandt belæg for at kunne gennemføre en retssag mod journalisten.

Enhver journalist må have ret til at pleje kontakter til selv kontroversielle personer, myndigheder eller virksomheder, uden at det fører til mistænkeliggørelse eller kriminalisering.

Dette er en del af den ytringsfrihed, som journalister må have.

Alle medier foretager en påvirkning af offentligheden, hvilket faktisk er deres opgave.

Det er op til hver enkelt borger at vurdere oplysningernes værdi.

Landsretten fandt frem til, at BJ havde en udvidet ytringsfrihed, al den stund han havde haft adgang til ellers lukkede arkiver.

Ytringsfriheden kan ikke klassificeres; den er en for alle lige stor norm.

Derimod har forskere med særlig arkivadgang udvidet pligt til at omgås oplysningerne så korrekt som muligt og ikke drage konklusioner, der ikke finder støtte i det klassificerede materiale.

Højesteretsdommerne har været inde over kendelser fra menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg for at finde frem til dommen. Det har ikke været godt nok for professoren, der har valgt at indbringe sagen for samme domstol.