Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Vi er alle kriminelle

Jens Ulrik Høgh, redaktør for mitjagtblad.dk, Smålanden 1208, Vinslöv, Sverige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den pæne, ældre dame, som engang passede vores datter, har desværre vist sig at være dybt kriminel. Her tænker jeg ikke på, at hun engang i sin ungdom gik over for rødt eller kørte uden lys på cyklen. Hendes forbrydelse er langt mere alvorlig: Hun er i konflikt med den danske våbenlov.

Ja, du læste rigtigt: Den søde pensionist bag den klippede ligusterhæk ejer og anvender ulovlige våben regelmæssigt. Hun er givetvis ikke klar over, at hun nu befinder sig på den mørke side af en af vores mest alvorlige love, men uvidenhed er som bekendt ingen undskyldning. Hun står til en hård straf og en plettet straffeattest, hvis ordensmagten får kløerne i hende.

Hendes forbrydelse? Hun ejer et almindeligt tjenerværktøj med proptrækker, kapselåbner og skurken i denne sammenhæng: folieskæreren, som med lidt øvelse kan foldes ud med en hånd og derfor i henhold til en nylig afsagt dom er at betragte som en ulovlig lommekniv. Med andre ord et ulovligt våben. Det samme kan siges om hendes mands schweizerknive og multiværktøjer med indbyggede foldeknive, hans gammeldags ragekniv og svampekniven, som følger med på efterårets skovture med børnebørn.

Gik til det lokale politi

Jeg kontaktede i den anledning det lokale politi for at høre, hvordan de to ældre mennesker skal forholde sig – kunne de ikke bare komme ned på stationen med de ulovlige våben? Svaret var ærligt, men fortvivlet: Eftersom der ikke kører en frit lejde-aktion for indlevering af illegale våben, ville politiet være tvunget til at optage rapport, hvis tjenerværktøjet og lommeknivene kom ned på stationen. Det må heller ikke smide dem ud – det ville jo indebære en overhængende risiko for, at de pågældende våben havner i hænderne på (andre) kriminelle. Da det i sagens natur også er ulovligt at beholde dem, er der ingen udvej ud af kriminaliteten. Jeg må simpelthen lære at leve med tanken om, at disse hårdtarbejdende mønsterborgere i virkeligheden er forhærdede våbenlovsovertrædere.

Hele miseren skyldes den ændring af våbenloven, som populært kaldes knivloven. Den blev (som så mange andre lovmæssige hovsaløsninger) til i et anfald af politisk massehysteri, og som så meget andet hastværk blev resultatet en gang juridisk makværk, som formentlig ikke har haft nogen effekt i forhold til vold med knive i nattelivet, men som til gengæld har bragt stort set samtlige danske husstande i konflikt med våbenloven. Selv går jeg fri, eftersom jeg lever i det, vi engang kaldte forbuds-Sverige. Her i Det Vilde Østen må raske spejderdrenge og -piger stadig snitte i en pølsepind med deres blanke lommeknive, og pensionisterne (og alle os andre) må gerne besidde, bære og anvende proptrækkere med folieskærere uden våbentilladelse.