Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Danmark graves ud af glemmebogen

En historiker gør op med myten om, at dansk identitet blev opfundet af Romantikkens intellektuelle i 1800-tallet.

Artiklens øverste billede
Historikeren Adam Wagner: Mennesker er åndsvæsener og ikke blot materialistiske størrelser. Det natinale stikker dybere, end mange har villet indrømme.

»Jeg kunde ikke bære det over mit Hjerte og Sind at være genstridig, uagtet jeg følte, hvor lidt jeg var saa svært et Arbejde voksen, men vilde dog hellere saa godt som sprænge mig selv, end at vi danske Folk (…) skulde blive berygtede som de, der agtede de gamle Dage intet skriftligt Mindesmærke værd, men skrev dem kun i Glemmebogen.«

Ordene tilhører Saxo Grammaticus fra fortalen til hans værk ”Gesta Danorum” fra ca. 1200 om danernes bedrifter, fordansket af N.F.S. Grundtvig godt 600 år senere. Foranlediget af ærkebiskop Absalon gav Saxo sig således i kast med at sørge for, at danskerne fik deres egen historie fortalt – af en dansker – og det er bl.a. dette forhold, der har fået den 39-årige historiker Adam Wagner til at bore i Saxos substans. Findes der hos vores mest kendte krønikeskriver eksempler på en national verdensforståelse? Opfattede han og andre samtidige kronikører verden som naturligt opdelt i folkeslag? Og kan vi i videre betydning tale om en dansk identitet – længe før Grundtvig og de andre digtere og grundlovsfædre i 1800-tallet?

Direkte adspurgt svarer Adam Wagner bekræftende på alle tre spørgsmål, idet han understreger vigtigheden af at trænge til bunds i kilderne og læse dem på deres oprindelige mål – latin: »Det er vigtigt at forstå tekstens ubevidste lag af betydning, som f.eks. når Saxo anvender pronomenet ”vi” og ”vores” i sin tekst om danerne, hvilket igen og igen falder ham helt naturligt. Det er det ubevidste eller uudtalte, jeg har været på sporet af, og da viser det sig, at vi kan identificere en ubevidst, konkret, ikkeargumenteret danskhed i Saxos krønike, som tilmed foregribes af tre ældre krøniker fra 1100-tallet, som jeg har analyseret, heriblandt Roskilde-krøniken fra 1130’erne«

Hvad indeholder denne danske identitet så?

»Der har tidligere været forskellige postulater vedrørende Saxos nationale identitet, herunder at hans begreb om det danske kun var knyttet til fædrelandet, dvs. ikke til folket eller sproget. Man har ment, at Saxo var patriotisk i forhold til kongen, men ikke national i forhold til folket. Man har ment, at det bare var et ideologisk program, Saxo udlagde for at styrke kongemagten, især arvekongedømmet; at han havde et bestemt formål med alt, hvad han skrev. Disse og andre postulater har været gangbare, fordi man ikke har forsøgt at trænge til bunds i, hvad det danske var for Saxo, bl.a. som det viser sig i hans ureflekterede sprogbrug.«

»Jeg har iagttaget, at det nationale er en naturlig antagelse hos Saxo og hans samtidige. Kilderne antager i øvrigt selv, at også andre dele af samfundet end stormændene bar en national identitet; f.eks. hedder det et sted hos Saxo, at ”plebs”, dvs. de bredere lag, blev vrede over, at kongen indførte udenlandske skikke ved hoffet. Det vil sige, at Saxo mener, at det ikke kun var adelen, der var optaget af slægt og afstamning, og det vil sige, at en dansk identitet ikke blot var en følge af politisk loyalitet. Ifølge kilderne så danerne i vid udstrækning sig selv som tilhørende en stamme eller et folk, som de var født ind i på et bestemt sted. De udgjorde en æt, slægt og en ”gens”, dvs. et folk. Den jyske stamme var en del af den danske, og det at være dansk var således ikke noget abstrakt, det var ikke noget følt – som senere i Romantikken – det var noget fysisk, et faktum.«

Nogle nationalismeforskere har talt om, at nationale fællesskaber er forestillede, dvs. konstruerede?

»Læg mærke til, at selv Benedict Anderson, som du citerer indirekte, udmærket var klar over, at forestillede fællesskaber kan være nok så virkelige. På samme måde med det danske fællesskab i Middelalderen. Mennesker er åndsvæsener og ikke blot materialistiske størrelser. Vi har altid haft tanker, drømme, værdier og fjendebilleder, det er ikke noget nyt. Det nationale stikker dybere, end mange har villet indrømme.«

Hvorfor har forskerne været så modvillige til at indrømme det?

»Jeg tør ikke give et entydigt svar, men jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at den materialistiske historie- og menneskeforståelse har spillet en rolle.

»Hvis mennesket opfattes som et væsen, der først og fremmest er optaget af at nå materielle mål, såsom magt og rigdom, kan noget sådant som national identitet stort set kun få en plads i historieforskningen, hvis det kan forklares som en ”ideologi” eller måske en falsk bevidsthed.

Desuden har en del af historieforskningen nok været præget af tanken om en slags evolution, hvor nogle tanker vokser frem i tidens løb, mens andre ”forældede” tanker forsvinder. Man har så låst sig fast på en forståelse af historien, hvor de ”nye” nationale tanker i 1800-tallet afløste de ”gamle” forestillinger om kongetroskab. Men hvis man på forhånd lader sin forståelse af fortiden være bundet af sådanne teorier, er man hildet, når man går til Middelalderens kilder.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.