Mørklægning af kampflyindkøb?
8/5 havde Folketingets politikere en enestående mulighed for at skabe mere åbenhed omkring danmarkshistoriens største våbenindkøb. Forløbet har indtil videre fundet sted bag lukkede døre i forligskredsen af partierne fra SF til DF – uden at befolkningen får indsigt i sin største offentlige investering til dato. Og fredag valgte forligspartierne at stemme imod Enhedslistens beslutningsforslag om at offentliggøre beslutningsgrundlaget for valg af nyt kampfly.
Desværre greb partierne ikke denne oplagte chance for at fortælle befolkningen, hvordan man vil bruge 30 mia. kr. af dens penge på tungt krigsmateriel til brug i angrebsmissioner. Indtil videre har det været meget småt med velvilje til at oplyse danskerne om våbenindkøbet. Enhedslisten har mange gange stillet spørgsmål ved sagen, men det er svært at få svar fra forsvarsministeren. Vi har blandt andet bedt om at blive løbende orienteret i forsvarsudvalget. Vi har bedt om at få oplyst, hvor meget Forsvarsministeriet mødes med kampflyproducenternes lobbyister og den amerikanske ambassade for at diskutere valget af kampfly.
Det har heller ikke været muligt at få at vide, hvorfor forsvarsministeren mener, at kampflyene er militært nødvendige, når Nato tidligere har erklæret, at der er rigeligt med lande, som har købt kampfly, og at alliancen har mere brug for andet militært materiel. Intet af det har vi fået svar på.
Først udenrigspolitikken
Enhedslisten ønsker først at diskutere, hvilken udenrigspolitik vi skal føre i fremtiden, inden vi bruger 30 mia. kr. på usikkert krigsmateriel. Favoritflyet, Joint Strike Fighter, er efter mange års forsinkelse endnu ikke færdigudviklet, flyet er plaget af livsfarlige fejl og mangler, og prisen stiger ukontrolleret. Hvis vi køber dette kampfly, er det for at kunne gå i krig. Flyet er ikke det oplagte valg til at forsvare Danmarks territorium. Derimod er det særligt velegnet til at foretage angreb i første bølge.
Er det virkelig det, Danmark skal sætte sine penge på? Skal vi bruge mange milliarder på forsvaret for at kunne føre krig med tab af mange menneskeliv og risiko for yderligere at destabilisere verden? Vi har begået fejlen før. Danmark og USA’s krig i Irak har banet vejen for et kaos, der har givet plads til ekstremister fra IS. Libyen er i dag et borgerkrigshærget helvede. Generelt er det svært at finde nylige eksempler på, at kampfly skaber stabilitet i verden.
Enhedslistens holdning er klar: Vi synes, at Danmark helt skal droppe indkøbet af kampfly. Vi ønsker en udenrigs- og sikkerhedspolitik rettet mod fredsbevarende missioner i FN-regi. Og så er det ikke angrebsfly, vi har brug for, men derimod dygtige og veluddannende FN-soldater på landjorden samt nødhjælp og transportfly. Vi kunne yde et meget mere afgørende bidrag til fred og sikkerhed ved at fokusere på at opretholde et nationalt territorialforsvar og i internationalt øjemed prioritere det, vi engang var gode til: FN’s fredsbevarende missioner, udvikling, nødhjælp og politisk dialog.
For eksempel er det trist, at Danmark afviste at bidrage med FN-soldater i Golan-højderne, der skulle sikre våbenhvilen mellem Israel og Syrien, fordi vi havde for travlt med at føre krig i Afghanistan og Libyen.
Det kan man selvfølgelig have forskellige holdninger til. Men det ville klæde de andre partier at vise villighed til at tage en ordentlig, åben og demokratisk debat, inden de bruger milliarder af befolkningens penge på angrebsvåben. Forsvarsministeren har lovet at fremlægge et grundlag for våbenindkøbet – men han ville hverken stemme for Enhedslistens beslutningsforslag eller give løfter om, hvornår vi får oplysningerne at se. Jeg frygter, at den lovede åbenhed vil vise sig for sent til, at vi kan nå at få den nødvendige debat, før købet er gennemført. Belejligt for dem, der ikke ønsker at tage diskussionen.