Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Folkeforførelse om vindmøller

Jeg var for nylig til stede ved et møde, hvor klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen holdt et indlæg, og hvor flere andre folketingsmedlemmer samt Anders Eldrup, formand for Lindoe Offshore Renewables Centre, også deltog.

Eldrup fremførte, støttet af klimaministeren, at landvind er den billigste form for energi, vi kan producere.

Man har hørt megen forherligelse af vindmøller, men indtil nu er der dog ingen, som har forsøgt at bilde os ind, at vi satser på vindkraft, fordi den er billig.

Det har vindkraft aldrig været, og det er den så sandelig heller ikke i dag.

Energistyrelsen lavede en ”analyse” i 2014, som påstod, at el produceret af landvindmøller kun koster omkring det halve af el produceret på traditionelle kraftværker.

”Analysen” forudsatte, at der ikke findes eksisterende kraftværker, og at disse må bygges helt fra ny, hvilket indebærer store kapitalomkostninger.

Man forudsatte også en kunstigt høj CO2-afgift. Man tog udgangspunkt i, at vindmøller ikke er tilskudskrævende, og man så bort fra de meget store integrationsomkostninger, som er forbundet med vindkraft.

Kritikken af ”analysen” blev så stor, at Energistyrelsen blev nødt til at revidere den.

Forkert forudsætning

Med en mere realistisk CO2-afgift og et tillæg af nogle integrationsomkostninger for vindkraft nåede man frem til, at el fra landmøller kun var 1 øre billigere per kWh end el fra kraftværker.

Men altså stadig under forudsætning af, at der skal bygges nye kraftværker, og at vindkraft ikke er tilskudskrævende.

Ingen af delene er realistiske.

Erkender man, at der eksisterer kraftværker i dag, som stadig er velfungerende, og at vindkraft stadig kræver store tilskud for at blive produceret, så bliver landvind næsten tre gange så dyrt for forbrugeren som el fra traditionelle kraftværker.

Jeg spurgte et af folketingsmedlemmerne om, hvordan en minister kan slippe af sted med at fortælle sådanne åbenlyse og let beviselige løgnehistorier.

Jeg føler mig faktisk meget indigneret ved det, for ministeren kan vel kun fremføre dem under den forudsætning, at folket/tilhørerne er både ignorante og ufatteligt dumme? Det kaldes ”folkeforførelse”, fik jeg at vide.

Det var godt at få sat et ord på det, jeg er vidne til. Ministeren burde skamme sig. Det burde vi borgere også gøre, for vi tillader jo faktisk at blive løjet for, når vi ikke siger ham imod.

Fremgangsmåden er nok desværre ikke kun forbeholdt energidebatten. Men lad os alle sammen huske denne form for ”folkeforførelse”, når vi snart går til valgurnerne, og lad ”forførerne” betale for bevidst at forsøge at føre os bag lyset.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.