Behov for et nyt samarbejde

Bibliotekerne skal byde ind og være med til at gøre unge mennesker til gode studerende. Det har vi gjort i adskillige år, men i takt med en stadig stigende efterspørgsel efter netop studierelaterede aktiviteter i biblioteksrummet er det nødvendigt at udvikle denne service i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Og vi skal have nogle midler at gøre det for.

I slutningen af februar mødes kulturministeren, undervisningsministeren og repræsentanter fra landets biblioteker og folkeskoler til en debat om, hvad folkebibliotekerne kan og skal byde ind med i udviklingen og implementeringen af den nye folkeskolereform.

Folkeskolen uddanner eleverne til at begå sig i vores samfund, og bibliotekerne kan i høj grad bidrage til dette – ikke mindst når det kommer til det at begå sig digitalt. Det drejer sig primært om studieunderstøttende aktiviteter. Ikke om at overtage lærernes job, men om at understøtte det, der sker på uddannelsesinstitutionerne.

En undersøgelse udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker viser, at børn, der læser i deres fritid, er dygtigere end børn, der aldrig læser i deres fritid. Denne forskel i læsefærdigheder er statistisk signifikant og afspejler, at fritidslæsning hænger tæt sammen med en væsentlig forbedring af børns læseevner. Biblioteker står for en væsentlig del af denne fritidslæsning.

Integreret i undervisning

Det er dog vigtigt at tilrettelægge nogle deciderede forløb, så det ikke blot handler om at komme og gå på biblioteket for at låne en bog.

I stedet kan man forestille sig et sammenhængende forløb, hvor en biblioteksfaglig integreres i undervisningen fra 0. klasse og måske helt frem til universitetet. I bund og grund handler det om, at de informationsstærke kan udnytte samfundets muligheder, mens de informationssvage bliver tabt på vejen.

Derfor er det vigtigt at involvere sig i undervisningsinstitutioner og bidrage med biblioteksfaglig viden omkring eksempelvis informationssøgning.

Landet over foregår der allerede yderst succesfulde samarbejder mellem lokale folkeskoler og ditto biblioteker. Men i takt med en stadig stigende efterspørgsel efter netop studierelaterede aktiviteter i biblioteksrummet er det nødvendigt at udvikle denne service i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

Bibliotekschefforeningen ser gerne, at folkebiblioteket tænkes ind som en fast bestanddel af folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Og her er det vigtigt at skelne mellem ydelser og fællesskaber. Når der er et stigende behov for studieunderstøttende aktiviteter fra bibliotekets side, skal der også afsættes ressourcerne til at imødekomme dette – og der skal centralt udarbejdes en forretningsmodel.

Helhedstænkning

Hvis folkebibliotekerne skal være en del af forudsætningerne for hele og gode liv for unge mennesker med udgangspunkt i deres studie, kræver det en finansieret helhedstænkning i kommunerne.

En helhedstænkning, som bryder de kommunale siloer ned og har de unge i fokus.

Kun på den måde bliver det muligt i stor skala at lave et kvalitativt nyt fællesskab imellem folkebiblioteker og uddannelser, hvor man udvikler sammen.

Succes og gennemslagskraft afhænger således af en fælles national indsats på kommunalt niveau.

Forskelligheden i de enkelte aftaler indgået i kommunerne vil sikre fortsat mangfoldighed og innovation på området.