Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Nytænkning er påkrævet, når det gælder Operaens fremtid

Vi skal skabe et hus, der lever også uden for scenen.

Tegning: Rasmus S. Høyer

Kulturjournalist Christine Christiansen konstaterer i et debatindlæg 19/1, at hun savner fremtidsvisioner, der kan sikre Operaens eksistensberettigelse.

Operaen har, skriver hun, svært ved at tiltrække publikum. I diagnosen indgår så forskellige argumenter, som at nyhedens interesse er væk, Operaens øde placering, for høje billetpriser, en ledelse, der ikke forholder sig til virkeligheden – og herunder en teaterchef, der afgiver løfter i managementsprog.

Sidstnævnte er undertegnede. Og løfterne, om man kan lide sproget eller ej, står jeg ved. Operaen er excellent, og Operaen skal som resten af Det Kongelige Teater lægge sig i selen i de kommende år for at fremstå appellerende – også for mennesker, der ikke i forvejen har scenekunstens fortræffeligheder på radaren.

Når det er sagt, er der et par argumenter i indlægget, der kalder på et par nuancer.

Debattøren har ret i, at publikumstilstrømningen til Operaen ikke er steget eksplosivt sammenlignet med tiden før åbningen.

Men herfra og til at konkludere, at operainteressen er faldet, er forkert.

Faktum er, at publikumsniveauet i dag – med betydelige udsving hen over de sidste 10 år – ligger nogenlunde på niveauet fra før Operaens åbning.

Det samme gør imidlertid også den gennemsnitlige publikumstilstrømning til Det Kongelige Teaters operaopsætninger. Med en gennemsnitlig belægning på over 80 pct. i løbet af en sæson er det svært at argumentere for en kunstart i krise eller et publikum, der er flygtet.

Finanskrisen kunne mærkes

Til tallenes lov hører nemlig det faktum, at udbud og efterspørgsel hænger uløseligt sammen. Forestillinger skaber publikum. Jo større udbud, desto flere publikummer.

Så da teatret i en periode, grundet finanskrise og besparelseskrav, måtte skære i antallet af forestillinger, afspejlede det sig – ikke overraskende – i antallet af solgte billetter.

I dag er aktivitetsniveauet igen på vej op. Ser man på Store Scene i operahuset alene, er antallet af forestillinger steget fra 115 i 2012 til ca. 152 i 2014. Og billetsalget er heldigvis – og heller ikke overraskende – fulgt med. Stagneret er til gengæld priserne. Toppriserne på operaens forestillinger er ikke steget i fem år. Og så er der i øvrigt altid billetpriser til enhver pengepung.

Til tallenes lov hører også den virkelighed, at enhver operaforestilling koster langt mere, end billetindtægterne alene kan dække. Så upåagtet at teatret uden tvivl kunne tiltrække et større publikum med flere forestillinger, er der et bevillingsmæssigt loft, der er med til at definere rammerne for den aktivitetsmæssige formåen.

Teatrets økonomi i dag er præcis den samme, som den var før Operaen, men med den forskel, at vi for de samme midler i dag skal drive ikke én, men tre teaterbygninger. Sådan er virkeligheden. Og ja, det kræver nytænkning, det kræver optimal udnyttelse af ressourcerne, det kræver kommercielt fokus på øget egen indtjening.

Når man fra politisk hold har set sig nødsaget til at skære i de faste bevillinger til også Det Kongelige Teater, er det ikke sket med bind for øjnene. Det er gjort i tillid til, at teatret ville være i stand til at opretholde det høje kvalitetsniveau, der er dets varemærke, og at få bedst muligt og mest muligt ud af de tildelte rammer. Sådan er opgaven. Og den påtager vi os til fulde.

Teatret skal udvikles

Derfor er det heller ikke varm luft, som Christine Christiansen antyder, når vi på teatret taler og diskuterer vores visioner for fremtiden. Fremtiden i Operaen handler – ligesom for resten af Det Kongelige Teater – nemlig ikke kun om de store spektakulære forestillinger og høje belægningsprocenter.

Det handler i lige så høj grad om at udvikle teatret: fylde de unikke rammer, vi har, med så bredt og varieret et udbud som overhovedet muligt, at skabe et hus, der lever også uden for scenen, og at række ud til nye publikumsgrupper.

I sidste uge fyldte Operaen 10 år. En i Det Kongelige Teaters lange historie stadig jomfruelig scene med et kæmpe potentiale. Og om få måneder er den længe ventede bro færdig, der vil gøre det muligt at cykle fra Nyhavn på tre minutter. Det glæder vi os også til.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Abort er et voldeligt og ukærligt valg
Margrete Joy Josefsen
Alle børn tilhører sig selv, og vi har ingen ret til at hindre et barn livet, blot fordi det kommer på et ubelejligt tidspunkt.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her